fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Kneben Randers-sejr ødelagde Næstveds trænerdebut

Randers Cimbria ødelagde Bogdan Karaicics debut i trænersædet i Næstved, da de torsdag aften med nød og næppe slog Sydsjællænderne på udebane. Ligeledes blev Geof Kotilas comeback som træner ødelagt, da han denne aften agerede som assistent coach for den serbiske træner.

Randers Cimbria kom til Næstved uden deres profil Chris Nielsen grundet influenza, og endnu værre blev det da Kore White måtte udgå efter en albue i hovedet, og en mulig hjernerystelse i anden periode. Det var især mærkbart at Chris Nielsen ikke var på banen, da Randers havde svært ved at organisere sig i angrebet, ihvertfald i første halvleg. Dette blev dog meget bedre i anden halvleg, hvor holdet fik fornyede kræfter, og samtidigt tog jyderne bedre fat i deres forsvarsspil.

Team FOG Næstved lignede derimod et helt fornyet mandskab i denne kamp, med hel ny energi, som den nye træner har tilført til holdet allerede fra start af. Der var desuden også en masse energi og heppen på sidelinien under hele kampen. Desværre blev et niveaufald i anden halvleg skyld i at holdet tabte kampen trods en føring på 51-37 ved halvleg. Derudover må det også nævnes at kombinationen af Bogdan Karaicic og Geof Kotila så meget spændende ud på Team FOG Næstveds bænk. Det bliver derfor spændende at se om disse to kommer til at være permanente kollegaer, eller en anden vil træde til.

Mathias Bak Christensen glæder sig over Bogdans ankomst

Team FOG Næstved har endeligt droppet at gå efter de lange skud, og fokusere på at spille bolden rundt. Noget der gav stort succes for holdet imod Randers. Desværre var reboundsspillet dog ikke helt optimalt, og statistikken på 34-43 siger vel også alt, hvilket Team FOG Næstveds Mathias Bak også mener var den største faktor i at holdet tabte i aften.

Annonce. Scroll for at læse videre.

– Vi mister fokus i anden halveg. Vi går væk fra nogle af de ting, som vi gjorde rigtigt i første halveg, hvor vi fik bolden inside, fik gode afslutninger, og hvor vi løb en masse fastbreaks i. Derudover smider vi alt for mange nemme bolde væk i anden halveg, og så mener jeg, at den største faktor i Randers’ comeback var, at de fik for mange offensive rebounds og dermed en masse andenchancer, fortæller Mathias Bak Christensen til Fullcourt der var tilbage på banen  for Team FOG Næstved.

Læs også: Historisk sejr – Bakken Bears er videre i EuroChallenge

Den unge forward understreger samtidigt også det, der blev set i kampen. Nemlig den store energi som Bogdan bringer til holdet.

– Bogdan bringer en hel masse til holdet, og jeg synes, at det er hans fortjeneste, at vi kommer ud med den gejst og energi fra starten af kampen – at vi så falder mere eller mindre fra hinanden i anden halveg er en anden sag, og det er noget, som vi simpelthen bare bliver nødt til at arbejde på fremadrettet.

Mathias Bak fortæller desuden at han er glad for den nye måde at spille på, og ikke mindst den karisma og udstråling Bogdan kommer til klubben med.

– Jeg har arbejdet med Bogdan før, bl.a. til U18 EM i sommers, så jeg kender ham som coach og som person. Han bringer os helt sikkert et boost på det mentale plan med hans karisma og udstråling, mens hans kommer med en helt ny spillespil, som vi først nu skal til at vænne os til. Indtil videre i sæsonen har det været en masse skud udefra fra vores side, som ikke har fungeret, så nu vil han prøve at implementere insidespillet, som jeg mener, at vi har gode nok spillere til at kunne. Vi har fire dygtige big men i Liam, Q, Morgan og Nico, og jeg ved, at de alle sammen kan bidrage med en masse både scoringsmæssigt og reboundmæssigt. Ved at få en bedre balance mellem inside- og outsidespillerne, vil vi alle blive bedre og mere effektive, og det er det, som vi har brug for, afslutter Mathias Bak med at fortælle til Fullcourt.

Topscorer for Randers Cimbria Bonell Colas med 27 point og Charlie Burgess med 18 points. Topscorer for Team Fog Næstved blev Morgan Sabia og Quincy Okolie med hver 17 point.

Annonce. Scroll for at læse videre.

(Foto: Emil Hyltoft Eriksen)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev hentede sin syvende sejr i sæsonen, da Bears Academy blev besejret med 61-68,

Bakken Bears

Bakken Bears vandt stensikkert med 76-105 lørdag eftermiddag, da de gæstede Amagerhallen og BK Amager.

Basketligaen

Randers Cimbria fortsatte de imponerende takter, da det lørdag eftermiddag blev til en overbevisende hjemmebanesejr mod Holbæk-Stenhus på 96-63.

Basketligaen

Bears Academy tog torsdag aften fusen på Team FOG Næstved, der blev besejret med 102-104. Academy lavede et flot comeback og tildelte Næstved deres...

Basketligaen

Onsdag var der to kampe på programmet i Svendborg. Først landskampen mellem Danmark og Australien. Og bagefter var der basketball på programmet igen. Værterne...

Basketligaen

Tirsdag kunne ligaens førerhold, Team FOG Næstved, præsentere et underskud på driften i 2021/2022 sæsonen. Det skriver klubben i en pressemeddelelse på deres Facebookside.

Basketligaen

Holbæk-Stenhus´ kedelige stime af nederlag fortsætter. Søndag blev holdet besejret af Værløse Blue Hawks.

Basketligaen

En stærk anden halvleg sikrede Horsens IC sejren, da BK Amager søndag var på besøg i Forum Horsens.