Team FOG Næstveds sydafrikanske center Chris Gabriel fik endeligt debut for sydsjællænderne i kampen mod Horsens IC mandag aften – Dog var det nok ikke den helt store drømme debut, hvor han fik 10 point, og 5 rebounds på 17 minutter.
Team FOG Næstved tabte nemlig kampen 79-88, efter at have ført helt ind til tredje periode, og efter en flot start med et 13-1 run.
Koncentrationen faldt dog pludseligt akkurat som i kampen mod SISU, hvor de også havde en solid føring, og var tæt på at smide det hele væk. Forskellen var dog bare at det mod Horsens IC rent faktisk skete at de smed det hele væk. Ligeledes fortæller de 26 turnovers mod gæsternes blot 9 en del om Team FOG Næstveds kamp mandag aften.
Se også: Vedran Borovcanin – Vi spillede hårdt i hele kampen
På trods af dette er Chris Gabriel rigtig glad for endeligt at have fået debut, og lære sit hold og holdkammarater at kende, som han iøvrigt føler han har kendt hele livet, da der hersker en rigtig god stemning i truppen mellem spillerne. Hør interviewet herunder med Chris efter nederlaget til Horsens IC.
(Foto: Screenshot)
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































