Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved smider Chris Gabriel på porten

Timingen kunne næsten ikke være værre, men ikke desto mindre kunne Team FOG Næstved her til aften meddele, at man med øjeblikkelig virkning, har ophævet kontrakten med den 210 cm høje sydafrikanske center, Chris Gabriel, her dagen inden slutspillet begynder.

Allerede midtvejs i sæsonen lurede der konflikter i den sydsjællandske klub, da det kom frem at Gabriel så sig om efter et andet sted at spille. Her fortalte Gabriel selv, at han ikke blev udfordret nok i den danske liga. Om det er det der har trykket ham siden er uvist, men siden da, har Gabriel ikke virket som den spiller med det største engagement på holdet.

Team FOG Næstveds direktør, Andreas Larsen, udtaler i pressemeddelsen at man i gennem længere tid har haft snakket med Chris Gabriel, som man har haft svært ved at styre.

“Vores sæson med Chris Gabriel er ikke endt ud, som vi havde håbet på. Vi havde inden sæsonen store forventninger til Chris Gabriel, men har følt, at samarbejdet har været op af bakke. Efter flere dialoger løbende i sæsonen og afklaring af, hvad vores forventninger er, må vi konstatere, at der igen er problemer med rette fokus og indgåelse i et arbejdsfællesskab. Vi har derfor besluttet at stoppe samarbejdet nu, da det er vigtigt, at vi kan sikre fuldt engagement i truppen” Fortæller altså Andreas Larsen.

I følge vores oplysning har den pludselige afgang, dog noget af gøre med en episode der skete til træningen i denne uge, hvor Chris Gabriel angiveligt skulle have startet en scene, og røget i totten på en holdkammarat, efter den endte træning. Et større slagsmål blev dog forhindret af holdkammeraterne. Hvorfor det skete er vi dog ikke bekendt med. Derfor er det naturligvis bedst for holdånden at sige farvel til Chris Gabriel, som åbenbart har ligget på grænsen i gennem hele sæsonen.

Team FOG Næstved må nu klare sig med Cheikh Sane, Darris Santee, og danskerne Philip Hertz og Mathias Bak Christensen, som nu formentlig kan se frem til en større rolle i slutspillet.

Holdet tager i morgen i mod Randers Cimbria, når de tager hul på kvartfinalerne af dette års slutspil.

Foto: Boba Keseric

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.