Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved skifter ud i spillertruppen

Amerikanske DeAndre Abram er efter kun 9 kampe for Team FOG Næstved fortid i klubben og bliver i stedet erstattet af en ny amerikansk forward.

Torsdag formiddag meddelte Team FOG Næstved på klubbens hjemmeside, at de har besluttet at foretage en ændring i spillertruppen, som betyder, at den amerikanske forward, DeAndre Abram, ikke længere vil være at finde på holdkortet.

DeAndre Abram nåede blot at spille 9 kampe siden sit skifte til klubben i sommers. Team FOG Næstved takker ham for hans tid på holdet, hvor han nåede at snitte 11,2 point og 4 rebounds per kamp.

Klubben begrunder beslutningen med, at de føler et behov for at styrke truppen rent sportsligt, og at det kræver en mere erfaren spiller.

Den erfarne spiller, som sydsjællænderne henter ind i stedet, er amerikanske Jalen Nesbitt, der både kan spille shooting guard og small forward. Nesbitt har spillet to år for University of North Florida i den amerikanske NCAA turnering, inden han i 2015 tog til Europa for at spille. Her blev han sidste år kåret til den mest værdigfulde spiller(MVP) i den bedste slovakiske liga, hvor han snittede 16,9 point, 8,8 rebounds og 2,4 steals per kamp.

Team FOG Næstveds cheftræner Arnel Dedic, beskriver Nesbitt som en alsidig spiller:

”Jalen Nesbitt er en glimrende scorer, en stærk reboundspiller og en alsidig spiller som både kan spille som shooting guard og small forward. Det er min fornemmelse, at vi får en spiller ind, der kan ændre spillet i begge ender af banen. Jalen Nesbitt kan skyde, angribe kurven og scorer med høje procenter. Det bliver en styrkelse af holdet,“ siger Arnel Dedic til klubbens hjemmeside.

Det er uvist om Jalen Nesbitt, når at få sin spilletilladelse på plads før onsdagens kamp mod Svendborg Rabbits, men den alsidige amerikaner kan forventes at få hjemmebanedebut mod Væløse Blue Hawks på mandag i næste uge.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.