fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Team FOG Næstved: Selvfølgelig drømmer vi om det hele

Team FOG Næstved har været den største udfordrer til Horsens og Bakken de senere år, men sidste sæson blev en broget sæson. Her vandt holdet pokalfinalen, men klarede sig ikke specielt godt i Basketligaen. Læs her om årets hold, og forventningerne fra klubben.

Hvis vi skruer tiden tilbage til den 28. januar, så er det formentlig en dato man sent vil glemme i Næstved. Her fik klubben nemlig sine første guldmedaljer nogensinde i de danske basketball-turneringer. Klubben vandt snævert over Horsens i pokalfinalen, men trods det gyldne resultat, så var sidste sæson ikke noget at råbe hurra for.

Holdet endte på en fjerde plads i Basketligaen, kun lige foran Svendborg og SISU. Dermed skulle holdet ud i en kvartfinale mod Svendborg, en kvartfinale som på ingen måde gav anledning til noget spænding. Svendborg tog serien 3-0, og så var det tak for denne sæson for pokalvinderne.

Team FOG Næstved har endnu engang skiftet kraftigt ud på holdet, som dog tæller flere gamle kendinge. Holdet tager hul på sæsonen den 21. september kl. 19:00 når oprykkerne fra Wolfpack kommer på besøg i Arena Næstved.

Hvem er væk?

Man har måttet sige farvel til Moritz Lanegger, som ellers ene og alene stod for comebacket i pokalfinalen, med 10 point i det sidste minut. Lanegger har dog gjort udtryk for, at han gerne vil ud og opleve andre lande, så derfor har det ikke være muligt at forlænge med østrigeren.

En anden stor profil fra sidste sæson, nemlig Deon Mitchell har forladt klubben. Hverken klubben eller Mitchell selv, har dog været interesseret i at fortsætte samarbejdet. Derudover har man også sagt farvel til nigerianeren Patrick Onwenu, amerikanerne Philip Nolan og Earnest Ross og australieren Matthew Adekponya.

Hvem er kommet til?

Halvdelen af holdet er forsvundet, men klubben har hentet en række spændende spillere til erstatninger. Først og fremmest har man hentet en ny spændende point guard ind som erstatning for Moritz Lanegger. Det er den engelske point guard Conner Washington, som er en enormt hurtig og uforudsigelig spiller.

Som erstatning for Deon Mitchell har man fået den gamle kending, Troy Franklin tilbage. Den lille vævre guard, er udset i en shooting guard rolle, da han har en helt ufattelig evne til at ramme treere fra meget dybe afstande.

Ernest Ross er blevet erstattet af Ray Sanders, som er en garvet amerikaner, som har spillet i Europa flere år. Sanders har både et godt skud fra distancen, og kan afslutte stærkt tæt på kurven.

Under kurven har man fået tilgang af Kazembe Abif som erstatning for Onwenu. En lidt anderledes spiller, som meget gerne vil afslutte fra mellemdistancen. Abif har et stærkt figtherhjerte, og kan desuden bidrage stærkt til rebounds.

Chris Gabriel i aktion for Team FOG Næstved i 2015. Foto: vildmedfoto.dk

I stedet for Philip Nolan har man fået Chris Gabriel tilbage igen. Den 214 cm høje sydafrikaner, var en klar profil på holdet sidst han var her, men noget gik galt og han måtte forlade holdet midtvejs i forrige sæson. Gabriel vil uden tvivl fylde mere inside end Nolan gjorde, spørgsmålet er så om han kommer i en god form denne gang.

I sidste sæson måtte Næstved også sige farvel til Cheikh Sane, desværre for sent til at man kunne hente en erstatning ind. I år har man hentet den 205 cm høje litauer Ziggy Riauka ind som backupcenter. Riauka har både størrelsen og de fysiske egenskaber til at blive en stærk spiller, men indtil nu har han i træningskampene ikke vist prøver på hans spillemæssige styrker.

Udover disse, så har man hentet Jeppe Madsen og Philip Kold op fra ungdomsholdende.

Hold øje med:

Der er nok ingen tvivl om at Troy Franklin bliver holdets store profil, og han vil formentlig også blive elsket og hadet af såvel fans af Team FOG Næstved og modstanderholdenes fans. Franklin spiller med kæmpe følelser på banen, og det kan ofte give ham problemer. Udover dette så skal man nyde Franklins lækre hesitation moves og kølige treere langt bag linjen.

Udover ham, så bør man også holde øje med Chris Gabriel, som trods hans lidt uortodokse spillestil, spiller på et altid højt niveau. Gabriel har en helt utroligt evne til, at kaste bolde i med både højre og venstre hånd via det såkaldte ”jump hook”.

Den sidste mand vi har valgt at fremhæve, det er Kazembe Abif. Han spiller med meget energi på banen, og spiller helt ud til tilskuerrækkerne for at få fat i den løse bold. Han er en ret habil scorer fra mellemdistancen og tæt ved kurven. Han scorer de ”lette” point, så før man ser sig om, så har han lagt 20 point i kurven. Han er ikke nogen flashy spiller, men levere fysik, kampgejst og har en solid spillestil, som i Basketligaen godt kan give ham tæt på 20 point og 10 rebounds pr. kamp, uden at virke som stjernen på holdet.

Hvad kan vi forvente?

Som altid med Team FOG Næstved, så kan man ikke forvente ret meget, andet end man kan forvente det uventede! Holdet vil formentlig gå efter en top fire placering i grundspillet, og derefter kan alt formentlig ske.

De første forlydender fra trænerstaben, har lydt på, at holdets sammensætning i år er mange gange bedre end sidste år. Der bliver gået til den til træning, og alle er i samme båd, så der bliver både gået til den, hjulpet og bygget på indbyrdes mellem spillerne.

Hvis ikke holdet går i pokalfinalen i år, så vil det være en kæmpe fiasko hvis ikke de som minimum klarer sig videre til semifinalen af Basketligaen, hvilket bestemt også er muligt.

Hvad forventer klubben?

Klubbens direktør, Andreas Larsen kigger ligesom os tilbage på en sæson, som gav lidt af hvert. Han fortæller om sidste sæson;

”Sidste sæson var en meget blandet oplevelse. På den ene side fik vi vores bedste resultat nogensinde med pokaltitlen, hvilket var stort for os. Vi startede sæsonen rigtigt dårligt, fik lavet om på holdet og havde en rigtig god periode på ca. 2 måneder hvor vi vandt alle kampe minus en kamp mod Bakken Bears hvor de scorede i sidste sekund.”

Team FOG Næstved vandt pokalturneringen i sidste sæson. Foto: Casper Pedersen

Nu skal holdet forsøge at gøre kunststykket efter, men også gerne gøre det bedre i slutspillet i Basketligaen. Andreas Larsen er også godt klar over, at det har krævet kontinuitet at fastholde sit hold i toppen. Netop derfor, har staben haft fokus på at holde på flere spillere samt forstærke sig med tidligere profiler.

”Vi har holdt fast i nogle ting. Samme trænerteam og vi har nogle gode spillere retur og så er vi gået i markedet med en ønskeliste og et øget budget. Noget af det som skal forbedres er vores tilgang til kampene, vores indstilling. Den var ikke den bedste. Jeg synes, at vi allerede nu kan se et andet udtryk hos vores spillere. Den er måske den mest afgørende parameter for at vi kan forbedre os dvs. at vi kan levere et stærkt udtryk.”

Efter mange år i gamet er Andreas Larsen og co. også blive mere realistiske med målsætningerne. Det er aldrig helt let at spå om udfaldet for en sæson, da der er så mange ubekendte faktorer der spiller ind. Andreas Larsen er dog overbevist om, at i år bliver anderledes.

”Vi har masser af forventninger. Lige nu har vi en rigtig god stemning. De spillere som vi har hentet føler vi har den forventede kvalitet og vores trup består af en række spillere som har den rigtige indstilling og motivation,” fortæller han og fortsætter.

”Først og fremmest er det min forventning at vi til samtlige kampe er klar til at konkurrere. Det er det vigtigste og i forhold til den målsætning så er jeg meget fortrøstningsfuld. Vi har god kvalitet og en ret bred trup, hvor vi kan skifte ud og fastholde et meget højt niveau.”

Nu kommer vi til målsætningen for klubben, som i år er lidt anderledes end de andre år. Naturligvis går holdet efter at vinde det hele, men Andreas Larsen er dog også realistisk i sin målsætning.

”Vi skal som minimum have en medalje, men selvfølgelig drømmer vi om det hele. Det er nemt at opstille en målsætning og alle hold stiller jo op for at vinde hver eneste kamp. Vores fokus skal bare ligge på den næste kamp. Vores åbningskamp mod Wolfpack er vigtig. Vi skal gerne godt fra start med sæsonen. Det gør mange ting nemmere.”

Andreas Larsen: Jeg synes, at vi har en meget spændende trup

Vi har også fået Andreas Larsen til at fortælle lidt om sine forventninger til årets trup, som han mener er noget helt andet end sidste års trup.

”Jeg synes, at vi har en meget spændende trup. Vi har 2 gode spillere på alle positioner og så har vi nogle unge drenge som på sigt godt kan blive til noget og som byder rigtigt godt ind i vores træningsmiljø. Vi har nogle spillere retur fra sidste sæson som vi kan regne med og som ikke slår op i banen. Vi har fået Troy Franklin og Chris Gabriel retur og jeg forventer at de begge bliver dominerende spillere i Basketligaen. Vi har hertil hentet en række nye spillere som jeg også forventer vil levere en god indsats,” fortæller han, og beskriver derudover de nye spillere.

“De nye spillere byder ind med noget forskelligt hverisær. Conner Washington er hurtig, stærk med bolden , virkelig god i forsvaret, gode afleveringer og et rigtigt godt skud fra distance. Kazembe er en virkelig fysisk stærk spiller som jeg forventer vil blive en markant reboundende spiller i Basketligaen. Ray Sanders er måske vores bedste forsvarsspiller. Ziga skal sammen med Chris Gabriel udgøre vores centerduo og han har noget hurtighed og arbejder benhårdt for det.”

Troy Franklin – Team FOG Næstved – Foto: Boba Keseric

Han ser dog endnu engang realiteterne i øjnene, og vil ikke forvente for meget, da de andre tophold også ser gode ud i hans øjne.

“Troy Franklin og Chris Gabriel er jo også begge nye. Dem har vi også rigtig store forhåbninger. Ingen tvivl om det. Vi ved at de begge kan sætte point på tavlen og det betyder også en del at vi har nogle unikke våben med til kampene som vi ved er svære at stoppe. Generelt set er vi ret fortrøstningsfulde, men vi ved jo også at Bakken Bears vil blive rigtig gode, Horsens IC ligeså og jeg er sikker på at Svendborg Rabbits og Hørsholm også ser virkelig gode ud. Randers ved man aldrig med,” konstatere han og runder vores interview af med, at fortælle at klubben bare ser frem til at komme i gang igen.

“Jeg tænker, at vi har masser af kvalitet men det har andre også. Vores dedikation, villighed til at arbejde hårdt og vores kemi på holdet kan blive afgørende for vores succes i denne sæson. Vi glæder os bare til at komme i gang.”

Roster:

#SpillerPOSITIONHØJDEVÆGT
mneMiki NovovicC208107
ngaUchechi OfoegbuSF, SG19695
denMalte Gamborg LarsenPG18071
espJavier MarinPG19487
usaJacquil TaylorC208106
usaEvan FitznerC, PF20899
usaIsaiah WaltonPG, SG19484
autCarlos MateoSF19895
denZarko JukicPF, SF20393
8denJeppe MadsenPG19375
18denAleksander NedicPG, SG19683

Næste hold: Hørsholm 79ers

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Værløse Blue Hawks er inde i en flot periode, hvor de kan spille op mod de bedste. Det beviste de igen, da de besejrede...

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Basketligaen

Team FOG Næstved tog mandag aften i mod Værløse Blue Hawks. Inden kampen må hjemmeholdet siges at have været store favoritter til at tage...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...