Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved præsenterer amerikansk fyrtårn

Team FOG Næstved er begyndt at røre på sig i jagten på forstærkninger. Mandag har de offentliggjort den amerikanske center Vic Searls som ny spiller.

Foto: Bent Adolfsen

En højde og drøjde som få andre.

Mandag har Team FOG Næstved på sin Facebookside præsenteret klubbens første forstærkning til den kommende sæson.

Navnet er Vic Searls, og han kommer med sine 206 centimeter og 111 kg til at få mange heftige kampe under kurven i den kommende sæson.

Den amerikanske center kommer til Sydsjælland efter en flot sæson på college i USA hos Ohio University, hvor han leverede 7,1 point og 3,9 rebounds i 18 minutter per kamp, og Searls´ nye klub har store forhåbninger til deres nye fysiske monster.

– Det er en af de sværeste positioner at udfylde. Vic Searls kommer ind med noget, som vi tror på, kan gøre en stor forskel for os. Der er ingen tvivl om, at det for os er afgørende at finde nogle stærke centerspillere i begge ender af banen, udtaler Team FOG Næstveds direktør, Andreas Larsen.

Den kommende sæson bliver Searls første som professionel basketballspiller, og han ser frem til at fortsætte sin udvikling i Næstved.

– Jeg glæder mig til at komme til Næstved. Jeg synes, at det virker som en god ramme, og at der er styr på det hele. Jeg kom sent i gang med min udvikling som basketballspiller og har taget nogle store spring i de sidste sæsoner, så jeg har bestemt mod på mere, siger Searls.

Searls, Lukas Meyer Christensen og David Jean-Baptiste er de eneste, Team FOG har bekræftet til næste sæson.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.