Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved er nået til enighed med Arena Næstved om et år mere

Det har holdt hårdt med forhandlingerne, om en aftale mellem Team FOG Næstved og Arena Næstved for næste sæson. Men nu er de to parter blevet enige, med hjælp fra Næstved Kommune, som har støttet op om at Team FOG Næstved naturligvis skal spille i byens største hal.

Historien startede med at Arena Næstved skruede priserne alvorligt op for hallejen. Den blev faktisk skruet så højt op, at Team FOG Næstved ville skulle dreje nøglen hvis de sagde ja til dette. Derfor var det oppe og vende, om holdet i næste sæson skulle spille i den gamle Hal 1.

Sådan kommer det heldigvis ikke til at gå, og de to parter har nu landet en fornuftig aftale med hjælp fra Næstved Kommune. Den indebære bl.a. at klubben kan benytte til tilstødende haller til sponsorarrangementer før kampene, og så vil det bliver mere synligt til hjemmekampen, at det er “Home of Team FOG Næstved”.

Den aftale man har indgået, er dog lidt en nødløsning, da den kun er tegnet for et enkelt år. Parterne skal derfor i gang med nye forhandlinger snarest, omkring en længerevarende aftale, der kan sikre at Team FOG Næstved kan spille i Arena Næstved i de kommende mange år.

”Vi har fået en timeout, så vi kan komme videre og se frem mod den kommende sæson. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi har en stor udfordring, som vi skal have set på kort efter sommerferien. Som jeg ser det, er der først og fremmest brug for en politisk løsning. Jeg tror ikke, at Team FOG Næstved og Arena Næstved kan løse det her selv uden Næstved Kommune. Vi føler, at Næstved Kommune gerne ser, at vi spiller i Arena Næstved, og vi er utrolig glade for de udmeldinger, der er kommet. Det varmer os!” fortæller direktør hos Team FOG Næstved, Andreas Larsen.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne