Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved belønner lokalt talent med toårig aftale

Lukas Meyer Christensen har skrevet under på en ny aftale med Team FOG Næstved, der løber frem til 2027.

Foto: bent adolfsen

Team FOG Næstved har i de sidste par år haft ry for at være tilbøjelige til at foretrække udenlandske spillere.

Spillere med dansk pas har der været ganske få af, men de næste to år har sydsjællænderne fortsat et lokalt talent på papir.

Torsdag morgen meddelte Næstved på Facebook, at Lukas Meyer Christensen har skrevet under på en toårig aftale med barndomsklubben.

– Lukas er et stort talent og han er indbegrebet af basketball i Næstved med sin familiebaggrund. Lukas har et stort potentiale og hvis han bliver ved med at knokle for det som nu, så er jeg sikker på at vi vil se at han vil udfolde hans talent og vokse med opgaven for hver sæson. Det er så positivt for både os og Lukas at have ham med, udtaler klubbens direktør, Andreas Larsen.

Meyer Christensen fik sin debut i Basketligaen i 2022/23-sæsonen og har siden spillet 46 kampe for Team FOG. Med årene er det blevet til flere minutter i snit per kamp, og det danske talent ser frem til at fortsætte sin udvikling i klubben.

– Jeg glæder mig til at fortsætte i Team FOG. Jeg håber, at jeg kan tage et skridt fremad i min udvikling, da jeg i det kommende år alene skal fokusere på basketball og ikke samtidig skal gå i skole. Det er for min forventning, at vi i det kommende skal være med helt fremme til sidst i sæsonen og konkurrere om medaljerne, siger Lukas Meyer Christensen.

Næstved-talentet snittede tre point og 1,3 assists i 12,5 minutter per kamp.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.