Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Svendborg Rabbits hentede vigtige point til top 6-striden

Svendborg Rabbits er et skridt tættere på at sikre sin plads i Playoff A i Basketligaen. Onsdag slog de Bears Academy med 93-83.

Foto: Tom Andreasen - Fotografi

Svendborg Rabbits hentede onsdag aften en uhyre vigtig sejr, da hjemme på Sydfyn besejrede deres direkte konkurrent om den sidste plads i Playoff A-mellemspillet, Bears Academy.

Kaninerne besejrede gæsterne fra Aarhus med 93-83 og øger dermed deres forspring til Academy i tabellen til fire point. Efter onsdagens resultater ligger Svendborg Rabbits på sjettepladsen med 16 point, mens Bears Academy er syver med 12 point.

Bjørnebanden har tre kampe til gode i årets grundspil, mens Svendborg har fire kampe tilbage, så det er selvsagt Svendborg, der har de bedste kort på hånden, hvorimod Academy har brug for lidt af et mirakel.

Sæsonen har på mange måder været meget turbulent for sidste sæsons pokalmestre og sølvvindere, men sydfynboerne håber på at slutte grundspillet godt af, så de for alvor kan mærke mulighederne for en eventuel semifinaleplads. Når Playoff A-mellemspillet er slut, er det top fire, der går videre til Basketligaens semifinaler.

Men før Svendborg Rabbits kan arbejde på at gøre en god figur i Playoff A, skal de lige kvalificere sig til mellemspillet for top seks-holdene. Første bump på vejen var som sagt Bears Academy, og her kom sydfynboerne på en svær opgave.

Rabbits var efter første halvleg foran med 51-45, men man havde som seer ikke en fornemmelse af, at Svendborg kunne cruise kampen hjem i anden halvleg. Det unge mandskab fra Smilets By gav Svendborg kamp til stregen, og en stærk tredje periode af Academy betød, at stillingen hed 70-70 inden fjerde periode.

De første fem minutter var tætte, men hen mod kampens slutfase fik Svendborg tilkæmpet sig et mindre forspring, der endte med at holde hjem.

Rabbits slog Academy med 93-83.

Kampens topscorer var Svendborgs Devin Whitfield med 28 point. Den amerikanske Svendborg-profil havde dertil ti rebounds og fem assists. Brantley Bynum scorede 19 point.

Keane Thomann var topscorer for udeholdet med 22 point. Thomann sluttede også med syv rebounds. Stortalentet Silas Oriane leverede 17 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.