Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Stevnsgade Supermen bryder den dårlige stime

Stevnsgade Supermen vandt i aftes sæsonens første kamp, da de slog Wolfpack i lokalopgøret på Nørrebro.

Filip Rajovic - Stevnsgade Supermen - Steffen Kartman

Tirsdag aften var der bundopgør i Basketligaen, da Stevnsgade Supermen tog imod Wolfpack Basketball. Det var sæsonens tredje møde mellem de to hold, hvor Wolfpack havde vundet de foregående opgør.

Første kamp var tilbage i november, hvor Wolfpack vandt kampen 87-83 på udebane i Nørrebrohallen. Anden kamp blev spillet for knap to uger siden, og her kunne Wolfpack hive en 94-91 sejr i land på hjemmebane i Herlev.

Den kamp bød på en stor double-double fra Durell Vinson på 19 point og 20 assists. For Stevnsgade var det Filip Rajovic, som for nyligt blev tilføjet landsholdets bruttotrup, som dominerede med 32 point.

Stevnsgade havde vist gode takter for nyligt, og selvom holdet stadig havde sin første sejr i sæsonen til gode, havde man været med i de seneste kampe. I de sidste fem kampe havde holdet spillet tæt op med Bakken Bears, Svendborg Rabbits og sidst dagens gæster. Wolfpack tabte i januar måned tre kampe til Bakken Bears, sidste kamp i Pokalfinalen, men kom på rette vej igen med sejren over Stevnsgade.

En verden af fejl

Første periode startede meget rodet ud med tre turnovers på stribe. De efterfølgende minutter blev ikke meget bedre, da begge hold fejlede meget og blev meget frustreret over de fejl, der ikke blev kaldt. På grund af det fysiske spil bølgede kampen frem og tilbage og perioden endte med en kneben føring til Stevnsgade på 20-18, efter Stefan Jevric scorede i de sidste sekunder. Begge hold lavede 6 fejl i perioden.

Anden perioder lignede første til forveksling; turnovers og fejl dominerede kampen. Stevnsgade var meget afhængige af enkeltmandspræstationer, men når bolden blev svunget rundt til den åbne mand, førte det ofte til en scoring. De fleste af Wolfpacks angreb virkede til at følge samme opskrift – skyd og håb, at Durell Vinson fik fat i angrebsrebounden. I anden halvleg lykkedes det holdene at lave hele tretten holdfejl til sammen. Stevnsgade var det hold, som bedste kunne håndtere dommernes linje og de kunne gå smilende til pause foran 43-35.

 

… og flere fejl.

Wolfpack kom bedst fra start i anden halvleg og spillede meget aggressivt. Det belønnede dommerne med masser af fejl på Stevnsgade og straffe til Wolfpack. Efter fem minutters var Stevnsgade over grænsen for holdfejl og Wolfpack havde taget føringen 45-46. Igen formåede holdene at lave flere fejl end i den foregående periode med 14 (7-7). Edgaras Stanionis bar Wolfpack og scorede 12 point i perioden. Efter 30 minutters spilletid var stillingen 54-55.

Sidste periode blev tæt, Stevnsgade stoppede med at lave fejl på næsten hvert forsvar, og det gav dem mere flow i angrebet Begge hold missede meget og hentede mange angrebsrebounds, men det var hjemmeholdet, som havde momentummet. Med 3:17 igen havde Supermen deres første sejr i kikkerten, da de var foran med fire. Efter Stevnsgade scorede på tre angreb i træk, begyndte gæsterne at fejle og Stevnsgade kunne køre sæsonens første sejr hjem, 76-70.

Edgaras Stanionis gjorde, hvad han kunne for at hive sejren hjem til Wolfpack med 34 point og 12 rebounds. Durell Vinson havde sin sædvanelige double-double (14 point og 18 rebounds), men på grund af fejlproblemer var han ikke en faktor i kampens slutning. Wolfpack spiller igen på hjemmebane på fredag mod Hørsholm 79ers.

Stevnsgade havde fem spillere, som scorede mellem 11 og 17 point. Mike Flowers blev topscorer og samlede 17 rebounds. Stefan Jevric spillede en meget effektiv kamp, hvor han ramte fire af sine fem skud og syv ud af ti straffe, han kryderede sin præstation med 14 rebounds. Stevnsgade spiller allerede på torsdag mod Svendborg Rabbits på Sydfyn.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.