Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Spændende topkamp venter i Randers

Topopgør mellem nummer et og nummer tre, rivalopgør mellem to østjyske mandskaber og vigtige point på spil. Torsdag aften tørner Randers Cimbria og Horsens IC sammen i en kamp, som du kan se på Fanseat.com.

Torsdag aften byder på lidt af et opgør i Basketligaen. Topholdet Randers Cimbria tager på hjemmebane imod altid giftige Horsens IC. De to hold har fået en fremragende start på sæsonen, hvor det kun er blevet til et enkelt nederlag til begge mandskaber, som er kommet mod Bakken Bears.

Dagens hjemmehold fra Randers har derfor vundet otte ud af deres ni kampe i denne sæson, og de er inde i en forrygende stime med seks sejre i streg. Horsens kommer også til kampen med selvtillid, efter de ydmygede Team FOG Næstved i sidste spillerunde.

De to mandskaber har begge haft overkommelige kampprogrammer i sæsonstarten, men i den kommende tid venter der særligt Randers et hårdt program med Horsens IC, Team FOG Næstved, Svendborg Rabbits og Horsens IC igen.

“Vi har haft et godt kampprogram indtil videre, hvor vi kun har mødt to Pro A-hold, men vi har vist, at vi er klar til at konkurrere, og vi glæder os til den kommende periode, hvor vi kan bevise, at vi er en seriøs udfordrer til mesterskabet i år,” siger Randers-spiller Rasmus Bach til klubbens Facebookside.

Der kan vente et spændende opgør torsdag aften, og derfor mener både Rasmus Bach og Jonathan Jeanne, at kronjyderne bliver nødt til at være helt klar, når Horsens kommer på besøg.

“I aften bliver det vigtigt at være opmærksomme på de små detaljer. Vi møder et godt hold i Horsens, så vi bliver nødt til at være disciplinerede. Er vi det, så skal vi nok få en god kamp,” siger Jonathan Jeanne.

Ifølge Rasmus Bach har hjemmeholdet haft et stort fokus på en række af Horsens IC’s dygtige spillere, som Randers har tænkt sig at gøre alt for at stoppe.

“Vi skal gøre dem så ukomfortable, at hvis de skal vinde, så skal nogle af deres rollespillere virkelig steppe op,” siger han.

Kampen spilles klokken 18.30 torsdag aften i Arena Randers. Kampen kan ses på Fanseat.com eller øverst i artiklen.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.