Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Sidste sæsons et og to tørner sammen i tidlig styrkeprøve

I morgen spiller sidste sæsons to bedste mandskaber mod hinanden.

Sidste sæson blev gulmedaljerne givet til Bakken Bears, mens Randers Cimbria fik sølv efter, at det sidste af sæsonen blev aflyst på grund af covid-19. Nu står de to hold overfor hinanden i sæsonens andet Pro A opgør, hvor styrkeforholdet mellem mandskaberne for alvor skal stå sin prøve.

Champions League deltagere og NBA erfaring

Bakken Bears har været i gang med 20/21 sæsonen før de fleste andre hold. De skulle igennem to kvalkampe til Champions League, som de bekendt vandt. Derudover havde de også flere træningskampe mod kompetente modstandere som optakt til kvalkampene.

Det betyder en del så tidligt på sæsonen, at de har fået flere kampe i benene end de andre. Holdet er bedre spillet sammen, mens de nye spillere har fået lov til at vende sig til sine nye holdkammerater.

Bakken Bears har startet sæsonen med to overbevisende sejre mod Værløse Blue Hawks og Copenhagen Basketball, men kampen mod Randers Cimbria bliver formentlig en noget svære prøve. QJ Peterson har været brandvarm i de to første kampe, og han er i øjeblikket en spiller, man skal holde rigtig godt øje med.

Der er mulighed for debut til to nye amerikanere i kampen i morgen, Erik McCree og Glenn Cosey. McCree har fire NBA kampe på CV’et, så det bliver spændende at se, hvilket niveau han kan bringe for Bakken.

Darko Jukic og Ryan Evans spillede ikke første opgør grundet skade, og det er endnu uvist, om de er klar til i morgen.

Flotte debuter og forsvarende MVP

Der er mange nye ansigter i Randers Cimbria i denne sæson. Hele fem spillere fik debut mod Bears Academy, og så har man endda også en ny spiller i Simon Bjørneboe, der ikke fik minutter i sæsonens første kamp.

Det er også lykkedes for Randers at holde på holdets to bedste spillere fra sidste sæson, Brantley Bynum og forsvarende Fullcourt MVP, Jonathan Jeanne.

Randers startede sæsonen med en noget usikker præstation mod Bears Academy. Sammenspillet var rusten, og så blev de til tider overmatchet fysisk. Niveauet skal løftes gevaldigt for ikke at blive kørt over af Bakken Bears.

Der var dog især to positive præstationer at tage med fra sæsonens første opgør. Gathright og Kissoonlal havde begge flotte præstationer fra bænken, hvor Gathright virkelig brændte igennem med 30 point.

Kampen spilles i morgen kl. 15 i Randers og kan ses live på Fanseat.com.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.