fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Semifinalerne

1. Svendborg Rabbits vs. 5. Randers Cimbria

Selvom Svendborg Rabbits vandt det seneste indbyrdes opgør med 30 point, bliver serien tættere end som så. Tidligere i sæsonen har de to hold spillet tætte kampe, hvor Svendborg dog har vundet.

Svendborg Rabbits er helt klar til slutspillet, og har masser af rutine i disse kampe. Desuden har de en hjemmebane som er utrolig stærk, og det er meget svært som udehold at vinde i Svendborg Idrætscenter.

Begge hold har store profiler, som er med i kampen om at vinde årest MVP-titel. Bonell Colas har spillet fantastisk i denne sæson, og er alene grunden til at holdet er kommet så langt. Chris Nielsen og de to spanske spillere, Miguel Ortega og Damian Ocaña er selvfølgelig klassespillere, og har store roller hos Randers, men det var først da Bonell Colas kom til at holdet virkelig begyndte at vinde.

Hos Svendborg Rabbits er det Donald Rutherford som fører an, men en anden spiller, der er med i løbet om MVP-titlen er Adama Darboe, som har spillet utrolig stabilt, og har haft flere rigtig store kampe, bl.a. en sjælden triple double.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Svendborg Rabbits er selvfølgelig favoritter, men det bliver spændende at se om Randers kan få deres eksplosive spil til at fungere. Der er mange gode match-ups i denne serie, men det helt store spørgsmål er om Randers kan gøre noget ved Donald Rutherford indflydelse. Jeg kan ikke se en naturlig match-up for Randers, og jeg tror det kan få en afgørende betydning.

Svendborg Rabbits 3 – 1 Randers Cimbria

2. Bakken Bears vs. 3. Horsens IC

Det klassiske jyske opgør har ikke været så intens i mange år. Bakken Bears har haft en turbulent sæson, med udskiftninger, både på trænerposten og begge amerikanere er blevet skiftet ud, samt Chris Nielsen. Holdet er tilbage til den gamle måde at spille på, og det har indtil videre givet blandet succes. Holdet har tabt en del kampe efter jul, som man ikke havde regnet med inden sæsonen gik igang, men holdet virker efterhånden oppe i gear.

HIC har, i modsætning til Bakken Bears, haft en sæson hvor holdkemien har været fantastisk, og hvor alle har spillet mod samme mål. Holdet er sluttet på en flot 3. plads, efter en tæt slutspurt med netop Bakken.

Hos Bakken Bears er holdet den største styrke, og fra kamp til kamp ser vi forskellige spillere score mange point og præstere. Begge holdets amerikanske spillere spiller også bedre og bedre, og det er et meget meget stærkt hold.

Annonce. Scroll for at læse videre.

HIC har to spillere der er med i ræset om MVP-titlen; Skyler Bowlin og Darko Jukic. Bowlin er holdets leder, både verbalt, mentalt og teknisk og er spilleren der tager de svære skud sidst i kampe. Darko Jukic har spillet helt fantastisk i denne sæson, og har været stabil i hele sæsonen, noget der tidligere har været et problem for Darko. Arnel Dedic har formået at få Jukic til at spille på et helt utrolig højt niveau, og han er rigtig svær at dække, også for Bakken Bears.

Bakken Bears er favoritter i serien, der kan der ikke være nogen tvivl om. De skifter meget ud, og satser på den måde at køre modstanderne trætte. HIC spiller ret smalt, og flere af spillerne er på banen i tæt på 40 minutter, og det kan blive afgørende for serien.

Jeg tror Bakken Bears går videre, men jeg tror at Horsens kan give god modstand, og jeg tror de ihvertfald vinder en enkelt kamp, hvis ikke to.

Bakken Bears 3 – 2 Horsens IC

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne