fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria-stjerne slog historisk rekord: “Jeg følte, jeg ikke kunne misse”

Randers Cimbrias Steven Green skrev sig fredag aften ind i Basketligaens historiebøger, da han scorede 52 point mod Holbæk-Stenhus, og amerikaneren gik ind til kampen med troen på, at han kunne slå den 15 år gamle scoringsrekord.

Foto: Randers Cimbria

Rekorder er til for at blive slået, siger man. Der er altid undtagelser for reglen, men Brandon Thomas´ vilde Basketliga-rekord blev ikke en af dem.

I 2008 satte den tidligere Team FOG Næstved-spiller Brandon Thomas en ny scoringsrekord i Basketligaen, da han scorede 49 point i en kamp.

Flere spillere har i løbet af årene været tæt på at overtage tronen fra Brandon Thomas, men alligevel skulle der gå 15 år, før den historiske rekord fra 2008 blev slået.

Fredag aften skrev Randers Cimbrias Steven Green sig nemlig ind i Basketligaens historie, da han var flyvende og scorede 52 (!) point mod Holbæk-Stenhus.

Rekorden var et personligt mål

Green er nu historisk i Basketligaen, og den 30-årige amerikaner er naturligvis glad for den nye rekord, han har haft øje for i noget tid.

Annonce. Scroll for at læse videre.

“Det føles godt. Jeg var varm fra kampens start, og mine holdkammerater gjorde det muligt for mig at fortsætte mit gode spil kampen igennem, og så var 52 point det endelige resultat,” fortæller Steven Green til Fullcourt.dk.

“Det betyder meget at have sit navn indgraveret i historien; det er noget, som ingen kan tage fra dig,”

“Jeg husker for et par uger siden, at vores general manager Mike (Nielsen, forretningsfører i Randers Cimbria, red.) over en kop kaffe fortalte mig, at han troede på, jeg kunne slå rekorden i den her sæson,”

“Jeg svarede tilbage, at den kamp, hvor jeg laver minimum syv trepointssscoringer, bliver kampen, hvor jeg slår rekorden,”

Og det fik den nye rekordindehaver ret i. Green ramte nemlig otte skud fra distancen i rekordkampen mod Holbæk-Stenhus.

“Jeg arbejder hårdt. Der har været mange sene træninger i løbet af min karriere, som ingen ser. Jeg er dedikeret og passioneret omkring det, jeg laver, og denne milepæl er et resultat af mit hårde arbejde,”

Annonce. Scroll for at læse videre.

“Jeg følte, jeg ikke kunne misse”

Fullcourt.dk fangede Steven Green til et interview, mens Green og kompagni sad på bussen med kurs mod Kronjylland efter kampen mod Holbæk, og Green var ikke overraskende både bevæget og stolt.

“Lige nu er jeg meget taknemmelig. Jeg er meget troende, og jeg ved, at gud spillede en stor rolle i aftenens præstation. Jeg ser frem til at fejre rekorden med mine holdkammerater, fans, klubbens sponsorere og min familie, når jeg kommer hjem efter sæsonen,”

Steven Green leverede fredag aften en præstation, han sent vil glemme. Amerikaneren, der har gang i sin første sæson i Basketligaen, ramte 18 af sine 26 skudforsøg og var således indbegrebet af effektivitet, og undervejs i kampen løb han også rundt med en følelse af, at han ville få nettet til at blafre, hver gang han sendte bolden afsted.

“Det føltes ærlig talt fantastisk i aften. Jeg følte, jeg ikke kunne misse, så hver gang i angrebet tænkte jeg, at jeg skulle få et skud afsted. Selvtilliden var skyhøj, men mine holdkammeraters opmuntren spillede også en stor rolle i, at det lykkedes at slå rekorden,”.

Rekorden var inden for rækkevidde

Som tidligere nævnt var Steven Green i forvejen klar over, at rekorden for flest point i en kamp i Basketligaen lød på 49 point. Dette blev han gjort opmærksom på igen inden onsdagens opgør af Mike Nielsen – manden, der hentede ham til klubben – men det var først med få minutter tilbage af opgøret, at det gik op for ham, at den historiske rekord var inden for rækkevidde.

“Det var først med tre minutter tilbage af kampen, hvor jeg havde 40 point, at jeg vidste, at jeg kunne slå rekorden. Så jeg gik hen til min holdkammerat Marcus (Azor, red.) og sagde, jeg troede på, jeg kunne tage rekorden, og at vi skulle gå efter den. Resten er historie,”

Annonce. Scroll for at læse videre.

“Der er mange følelser, der går gennem min krop efter den her præstation, men nu skal jeg bare slappe af, restituere og begynde forberedelserne til kampen mod Horsens IC på torsdag,” slutter Steven Green med at fortælle til Fullcourt.dk.

Steven Green snitter knap 26 point per kamp for Randers i indeværende sæson.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Svendborg Rabbits, Horsens IC, Bakken Bears og Randers Cimbria er de fire hold, der stadig er med i kampen om Danmarksmesterskabet.

Bakken Bears

Team FOG Næstved bliver sendt tidlig på sommeferie. Skærtorsdag fik de ikke et ben til jorden mod Bakken Bears, der nu er semifinaleklar. En...

Basketligaen

Det bliver enten BK Amager eller Holbæk-Stenhus, der i år kan krone sig Playoff B-mester.

Basketligaen

Vejen til en semifinale begynder at se kompliceret ud for Team FOG Næstved. Fredag overraskede BC Copenhagen igen, da de besejrede Team FOG Næstved...

Basketligaen

Jonas Sørensen har sat sin signatur på en toårig kontraktforlængelse med Værløse Blue Hawks.

Bakken Bears

Svendborg Rabbits gjorde igen det onde ved Bakken Bears, der måtte se sig besejret med 87-83. Svendborg er nu sikker på en plads i...

Basketligaen

SPORT LIVE har i en ny tv-aftale sikret sig rettighederne til Basketligaen i yderligere to sæsoner.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-kaptajn Karl Boje Formann indstiller karrieren efter denne sæson, skriver Værløse Blue Hawks på Facebook.

Annonce