Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria slog ny tilskuerrekord og tør nu drømme om mere: “Vi skal bygge videre på det”

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord har givet mere blod på tanden, fortæller Randers´ forretningsfører Mike Nielsen.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Randers Cimbria er inde i en god periode.

På banen er det ikke helt gået efter planen i denne sæson med en foreløbig femteplads, men uden for banen kører klubben med klatten.

Indsatsen uden for stregerne kulminerede i sidste uge, da kronjyderne i en kamp mod de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, satte ny tilskuerrekord med over 2,500 tilskuere i Arena Randers.

Aldrig før har der været så mange tilskuere til en Randers Cimbria-hjemmekamp.

På banen måtte sidste sæsons bronzevindere nøjes med et nederlag på 83-96 til Bjørnene, men topbraget i Basketligaen er nu skrevet ind i Randers Cimbria historiebøger som en historisk kamp.

Kæmpe stor dag for klubben

Randers Cimbria kan nu prale af, at de har en tilskuerrekord på mere end 2,500 tilskuere, og den bedrift er et resultat af flere års målrettet indsats mod at gøre en indsats i lokalområdet.

Det ses blandt andet ved, at klubben ugentligt sender deres spillere ud på kommunens folkeskoler for at træne eleverne i basketball i idrætstimerne, og det var disse elever i massevis, som var dukket op i Arena Randers til mødet med Bakken Bears.

Opgøret blev tabt, men aftenen var trods resultatet en kæmpe succes, fortæller Randers Cimbrias forretningsfører, Mike Nielsen, der er stolt af både den nye tilskuerrekord samt det arrangement, de fik stablet på benene.

Foto: Thorfoto – Mads Thor Knudsen

“Det var en kæmpe stor dag for klubben. Vi satte en ny tilskuerrekord, som vi er stolte af, og på samme tid fik vi vist hvilket produkt, vi kan skabe her i Randers med de rigtige rammer. Vi har lagt rigtig mange timer i at forberede den her begivenhed, så det var dejligt at se, det gik op i en højere enhed. Nu skal vi bygge videre på det,”

“Og det var jo ikke engang en finalekamp (kampen mod Bakken, red.). Der var tale om en kamp i Playoff A, og netop det faktum viser, hvor stor interesse for basket der er her i Randers og den støtte, vi får fra vores fans. Så vi er bare utrolig stolte” fortæller Mike Nielsen til Fullcourt.dk.

Interessen var så stor, at den normale hjemmebane var for lille

Randers Cimbria spiller til dagligt i Arena Randers Hal 3, der har en kapacitet på 650.

Qua tilskuerbegrænsningen i den vante hal var de til kampen mod Bakken rykket ind i nabohallen Hal 2, der har en kapacitet på 2,500.

Hallen var fyldt op, og eftersom fremmødet var så imponerende, tør Mike Nielsen og co. på direktionsgangen i Cimbria godt drømme om, at Hal 2 fremover kan blive holdets hjemmebane til flere af deres kampe.

“Det var første gang, vi prøvede at lave at arrangement i den størrelse, og vi kan se tilbage på begivenheden som en kæmpe succes. Vores mål er, at vi fremover kan afvikle nogle af de store kampe, hvor vi kan tiltrække flere tilskuere, i Hal 2. Det er et af vores klare mål at spille flere kampe derinde,”

“Nu var kampen en stor succes for os, og det giver mere blod på tanden. Vil vil have flere kampe med lignende tilskuertal, og vi vil også gerne kunne arrangere flere lignende begivenheder,”

Næste gang Randers Cimbria skal i aktion i Basketligaen er den 1. april på udebane mod Bakken Bears.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.