Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria sejrede sikkert i Smilets By

Randers Cimbria sejrede sikkert, da de fredag aften var i Aarhus for at møde Bears Academy. Det unge akademihold blev besejret med 71-90.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Randers Cimbria skød fredag aften kalenderåret 2023 ind med en flot og komfortabel sejr i Aarhus.

Holdet fra Kronjylland kom til Smilets By og sejrede med 71-90, men aarhusianerne var længe med i kampen og var blot bagud med syv point forud for fjerde og sidste periode.

Jonathan Klussmann førte an for Randers med 16 point, men på den individuelle front var det Bjørnenes Silas Oriane, der gjorde sig mest bemærket med 24 point.

Randers Cimbria spillede en flot første halvleg og kunne derfor gå til pause foran med 38-48, men der var bestemt plads til forbedringer.

Bears Academy kom ud til tredje periode med fornyet energi, og fik skåret tre point af Randers-føringen i løbet af tredje periode, men det var ikke fordi, at Randers for alvor var ved at sætte deres føring over styr.

Randers lukkede og slukkede i fjerde periode, som de vandt med 14-26 til de sikre slutcifre 71-90.

Silas Oriane sluttede som kampens topscorer med 24 point. De 24 er Orianes career high i Basketligaen. Oriane, der kom til Bears fra Falcon i sommer, har gang i sin debutsæson i Basketligaen og har allerede imponeret så meget, at han tidligere på ugen blev rykket op i Bakken Bears-truppen.

Udover de 16 point leverede Klussmann otte assists. Josh Fortune og Bakary Camara scorede begge 14 point for Randrusianerne.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Efter en forrygende sæson for Bears Academy er det nu tid til et trænerskifte.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.