Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria henter dansker hjem fra Spanien

Randers Cimbria har hentet 25-årige Tobias Christensen til klubben. Christensen har gennem de sidste ni år spillet i udlandet.

Foto: Randers Cimbria facebookside

Det kronjyske mandskab offentliggjorde forleden, at de har hentet den 25-årige dansker Tobias Christensen hjem fra et ophold i Spanien. Christensen tilbragte sidste sæson hos Opel Zavisa Alfinden i den fjerdebedste række.

Randrusianernes nyeste tilføjelse er en spiller, der har masser af erfaring fra udlandet, idet han gennem de seneste ni år har udfoldet sit talent først på college og dernæst i Irland og Spanien.

Der er altså tale om en spiller, som ikke tidligere har spillet i Basketligaen. Men det kommer han altså til i den kommende sæson, og den 202 centimeter høje dansker ser frem til at spille i den bedste danske række:

“Jeg glæder mig super meget til at vende tilbage til Danmark og prøve mig selv af, i den bedste danske række, efter at have været i udlandet i de sidste ni år. Randers præsenterede mig for et super spændende projekt og en mulighed, som jeg sportsligt ikke kunne takke nej til. Jeg ser frem til en forhåbenligt succesfuld sæson, at møde mine nye holdkammerater, samt de fantastiske fans og mennesker omkring Randers Cimbria.” siger Tobias Christensen til klubbens facebookside.

Du kan se danskerens highlights fra sidste sæson herunder:

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.