Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria gafler dansk Bears Academy-profil

Gustav Rønneholt forlader Bears Academy til fordel for Randers Cimbria. Det skriver kronjyderne på Facebook.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

23-årige Gustav Rønneholt rykker teltpælene op og rykker mod Randers.

Den danske forward skifter nemlig Bears Academy ud med Randers Cimbria.

Det skriver bronzevinderne fra sidste sæson på sin Facebookside.

Rønneholt har været tilknyttet Bears Academy siden sæson 2018/19, men nu venter der nye udfordringer for den unge dansker, der udover Academy også har fået seks optrædener i Basketligaen i Bakken Bears-trøjen.

“Mit skifte fra Aarhus til Randers Cimbria blev drevet af en trang til nye udfordringer og vækst som spiller. Jeg er virkelig spændt på det nye konkurrence niveau og at bidrage til holdets fremgang,”

“Som hold er det ikke en hemmelighed, at Randers Cimbria har store mesterskabsambitioner, hvilket jeg glæder mig til at være en del af. Individuelt forventer jeg både personlig udvikling, men også kontinuerlig læring fra både trænere og holdkammerater,” udtaler den nye Randers-spiller til klubbens facebookside.

Rønneholt er ikke den eneste spiller i Randers-truppen, der har en fortid i Bakken Bears og Bears Academy, idet klubben har forlænget aftalen med Mads Bro, der kom til truppen halvvejs inde i sidste sæson.

Rønneholt snittede 8,3 point, tre rebounds og 1,5 assists per kamp i sidste sæson.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Efter en forrygende sæson for Bears Academy er det nu tid til et trænerskifte.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.