Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria fortsætter slingrekurs – taber stort til Team FOG Næstved

Randers Cimbria fortsatte den svingende sæsonstart, da de torsdag aften måtte se sig besejret af Team FOG Næstved med 82-102.

Foto: Rasmus Lynge Schmidt

Krisen begynder så småt at kradse i Randers Cimbria.

Torsdag led kronjyderne endnu et nederlag til et af de forventede top seks-hold, da Team FOG Næstved kom, så og sejrede i Arena Randers med cifrene 82-102.

Randers Cimbria, der i sidste sæson både vandt pokalsølv og bronze i Basketligaen, har fået en skidt start på sæson 2023/24 med fire nederlag i syv kampe. Randrusianernes eneste sejre er kommet mod Holbæk-Stenhus, BK Amager og Bears Academy, hvilket rækker til en foreløbig sjetteplads.

Forud for torsdagens opgør i Østjylland havde Team FOG Næstved endnu ikke mødt et af topholdene fra sidste sæson. Mødet med Randers Cimbria var således sydsjællændernes første store styrkeprøve, og den må man sige, at de bestod.

Team FOG Næstved kom uhyre stærkt fra land og viste tidligt i kampen stor styrke. Halvvejs inde i første periode var gæsterne allerede foran med 10-18, og hvis Næstved kunne holde dampen oppe, kunne det gå hen og blive en lang dag på kontoret for Randers Cimbria.

Efter første periode var Næstved foran med 17-29, og den føring blev blot udbygget i løbet af de næste to perioder, hvor Randers dog havde en anelse mere styr på Næstved. Anden periode sluttede 19-23, hvilket gav Næstved en pauseføring på 36-52. Randers´ anden periode var væsentlig bedre end første, men Næstved var fortsat på sejrskurs.

Dramatik og spænding udeblev

Og det fortsatte i anden halvleg. Tredje periode lignede på mange måder anden, for udeholdet endte igen med at kunne lægge yderligere fire point til deres føring. Næstveds Eric Ayala kom bragende ud til anden halvleg og scorede otte point på lige omkring to minutter.

Inden fjerde periode var Randers bagud med 20 point, 58-78, og med de tre foregående periodes forløb i frisk erindring lå der ikke just et stort Randers-comeback ude i horisonten.

Team FOG Næstved kørte sejren hjem i fjerde periode, der sluttede helt lige, 24-24.

Kampens topscorer var Randers Cimbrias MVP-kandidat Steven Green, der noterede sig for 26 point. Mads Bro Hansen scorede 18 point for Randers.

Topscorer for udeholdet var hollandske Lagio Grantsaan med 23 point. Førnævnte Eric Ayala leverede 21 point, otte rebounds og syv assists.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.