Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria forlænger med ung dansker

Randers Cimbria har forlænget med den unge guard Mads Bro, der nu går ind til sin anden sæson i Randers Cimbria-trøjen.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

21-årige Mads Bro har styr på fremtiden.

Den danske guard, der halvvejs inde i sidste sæson forlod college i USA til fordel for Randers Cimbria, har nemlig forlænget sin kontrakt med holdet fra Kronjylland med endnu et år.

Det oplyser Randers Cimbria på sin Facebookside.

“Jeg er glad for igen at kunne tørne ud for Randers. Sidste sæson havde vi et godt sammenhold på holdet og et super kammeratskab udenfor banen,”

“Det er dog ingen hemmelighed, at sidste sæson ikke levede op til mine forventninger rent spillemæssigt, så i år er jeg også ekstra motiveret for at vise mine kvaliteter på banen i kampene,” udtaler Årets Talent i Basketligaen fra sæson 2021/22 til Randers´ Facebookside.

Endnu en sæson i Kronjylland

Sæson 2022/23 var ganske succesfuld for Randers Cimbria, der sikrede sig bronzemedaljer i Basketligaen med en sejr over Horsens IC i bronzekampen og undervejs slog adskillige klubrekorder, blandt andet at være ubesejret på hjemmebane i grundspillet og slutte grundspillet på førstepladsen for første gang nogensinde.

Dertil spillede Randers sig også i pokalfinalen, hvor de dog blev besejret af Bakken Bears.

Men som Mads Bro selv påpeger var danskerens debutsæson i Randers-trøjen ikke noget festfyrværkeri. Randers-guarden fik 11 kampe i Basketligaen for Randers med et snit på knap fem minutter per kamp. Over de 11 kampe snittede Bro 0,6 point, 0,1 rebounds og 0,3 assists per kamp, hvilket var meget atypisk karrieren indtil da.

I sin gennembrudssæson i Basketligaen snittede han 13,8 point, 2,6 rebounds og 2,4 assists per kamp for Bears Academy. Statistikkerne vidner om en spiller, der ikke just præsterede på et vanligt niveau.

Mads Bro debuterede i Basketligaen i sæson 2018/19.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.