fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Randers Cimbria er både ærgerlige og fortrøstningsfulde efter hårdt nederlag: “De kæmpede forbilledligt trods modgang”

Bakken Bears havde Randers Cimbria i sækken i anden halvleg, da de to hold mødtes fredag, og særligt tredje periode var yderst begivenhedsrig med adskillige tekniske fejl, udvisning af cheftræner og meget mere.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Første halvleg gik lige efter bogen. Anden halvleg not so much.

Randers Cimbria gæstede fredag Bakken Bears i Sparekassen Danmark Basketball Center, og efter en ganske flot første halvleg stod det helt lige i Smilets By, 45-45.

Der var bestemt plads til forbedringer hos begge hold, men Randers fulgte fint med forhåndsfavoritterne fra Bakken.

Tredje periode ændrede imidlertid kampbilledet totalt. Randers tabte perioden med 35-16, og det kom de aldrig tilbage fra.

Halvvejs inde i tredje periode måtte Randers´ cheftræner Charlie Burgess forlade hallen, efter udeholdets bænk havde fået tre tekniske fejl i kampen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Frustration i Randers-lejren

Efter de første fire minutter af tredje periode stod der 54-54 på pointtavlen. Randers havde på det tidspunkt allerede været oppe at føre et par gange i anden halvleg, men de næste minutter blev dyre for Randers.

Kronjyderne fik teknisk fejl på teknisk fejl, og frustrationen boblede. Randers kollapsede i anden halvleg, og det var dommernes kendelser medvirkende til, mener Randers´ sportsdirektør Morten Hansen, der følte sig bortdømt.

“Dommerstandarden i den her kamp var ikke særlig høj. Det skal på ingen måde være undskyldningen, men det var en svær anden halvleg, hvor vi til tider følte os bortdømt,”

“Vi fik et par frustrerende tekniske fejl, hvor der slet ikke var tekniske fejl at give. Josh (Fortune, red.)  laver et layup, og vi som hold rejser os op, fordi manden bliver skadet (i forsøget på layuppet, red.). Det får vi en teknisk fejl for. Det er jeg uforstående over,”

“Anden halvleg blev desværre bare ødelagt,” siger Morten Hansen til Fullcourt.dk.

Det er værd at nævne, at Randers ikke var alene om at modtage tekniske fejl af dommertrioen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Det samme skete for Bakken Bears´ Gustav Knudsen, da han ved et layup blev fejlet, men til Knudsens overraskelse blev der ikke kaldt en fejl.

I tilbageløbet udtrykte det danske stortalent sin utilfreds med det manglende fejlkald, og den ene af de tre dommere dømte med jernhånd i situationen og tildelte Knudsen en teknisk fejl.

Fejlen var den danske landsholdsspillers femte i kampen, og han kunne således sige tak for i dag.

“Holdet stod sammen og gav ikke op”

Randers var som forvandlet i tredje periode, og det var selvsagt ikke på den gode måde.

Bakken endte med at vinde kampen med komfortable 109-84, men Randers´ præstation i første halvleg var bedre end, hvordan det endelige resultat fik det til at se ud, fortæller Mike Nielsen, der er forretningsfører hos Randers Cimbria.

“Jeg synes, vi spiller en rigtig god første halvleg. Det var faktisk noget af det bedste basket, vi har spillet, længe. Det tegnede godt,” siger Mike Nielsen til Fullcourt.dk.

Annonce. Scroll for at læse videre.

“Vi fik ikke lukket hullet, da Bakken lavede et run i tredje periode. De trak fra, og det blev udslagsgivende”

“Jeg er meget fortrøstningfuld over, at selvom vi havde det svært og fik flere dommerkendelser mod os, stod holdet sammen og gav ikke op. Cadeau til alle spillerne. De kæmpede forbilledligt, især i anden halvleg, der var rigtig svær for os,” uddyber han.

Randers Cimbria får muligheden for at komme op på hesten igen allerede søndag, hvor de møder Værløse Blue Hawks på hjemmebane.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears har været på rov i Island, hvor de har skrevet under med Stjarnan-stjernen Shaquille Rombley.

Basketligaen

Vejen Basketball Klub har taget skridtet fra 1. division op til Basketligaen, og klubben går nu en spændende tid i møde. Fullcourt.dk har fået...

Bakken Bears

Torsdag aften kunne de ni-dobbelte forsvarende danske mestre, Bakken Bears, præsentere nyheden om, at den danske landsholdsspiller Sylvester Berg har skrevet under på en...

Basketligaen

Rasmus Blak lader til at trives i det spanske. Torsdag har han skrevet under på en kontraktforlængelse med Clínica Ponferrada SDP.

Basketligaen

Lukas Meyer Christensen har skrevet under på en ny aftale med Team FOG Næstved, der løber frem til 2027.

Basketligaen

Gennembruddet kom i Værløse – nu har Willas Møller skrevet under på en ny aftale.

Basketligaen

Det vil fortsætte med at regne med treere i Herlev, efter Andreas Mortensen har forlænget sin aftale med klubben.

Basketligaen

BMS Herlev har forlænget aftalen med den unge guard Silas Braikia.

Annonce