Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Overraskelsen udeblev torsdag aften i Kaninhulen

Bakken Bears mødte torsdag aften Svendborg Rabbits i et opgør de fleste nok ikke havde spået til at blive så tæt som det som det gjorde. Det intense opgør i kaninhulen, gik ned til det sidste skud, og bjørnene fra Aarhus slap afsted med en sejr på 81-78.

Klassisk opgør med masser af historie

Opgørene mellem Svendborg Rabbits og Bakken Bears har meget historie, men har den seneste tid, ikke indeholdt meget spænding, da århusianerne har været meget dominerende i de indbyrdes opgør.

I aftenens kamp, var der også debut til Svendborgs nye mand Derrick Wilson, som er hentet ind som erstatning for deres skadet amerikaner Brandon Norfleet.

Kampen startede ud med masser af tænding, og forsvaret fra begge mandskaber var yderst motiveret. Dette gjorde også at starten blev meget lavtscorende og det var tydeligt, at begge mandskaber lige skulle finde ud af, hvordan de brød gennem modstanderens forsvar.

I løbet af første periode fik begge hold bedre styr på angrebet, og bolden begyndte nu at finde bunden af netmaskerne for begge mandskaber.

Første periode sluttede med et forspring på 20-16 til udeholdet, hvilket var et godt udgangspunkt for de undertippede kaniner fra Sydfyn.

Svendborg fortsatte de gode takter i forsvaret, og tvang Bakken Bears til meget pressede afslutninger under kurven. Kampen var meget tæt i anden periode, som sluttede med en føring til hjemmeholdet på 42-38.

Var overraskelsen på vej?

For de fremmødte fans virkede det en smule uvirkeligt at kampen stadig var så tæt, men det tændte virkelig op under hjemmepublikummet, som nu pludselig kunne øjne muligheden for en stor overraskelse mod de århusianske bjørne.

Kampen bølgede fortsat frem til tilbage i anden halvveg, og ingen af holdene formåede på noget tidspunkt at få et forspring på mere end 7 point.

I fjerde periode tog Bakkens Adama Darboe tingene i egen hånd. Med to svære treer, samt en række afgørende spil, virkede det til at han var i gang med at lukke kampen. Bakken Bears var da også foran med 6 point med under et minut tilbage, og det hele begyndte pludselig at se svært ud for hjemmeholdet.

Efter et rodet angreb, med flere brændte chancer, endte bolden hos Svendborgs Jacob Enevold, som satte en sjælden trepointsscoring.

Bakken Bears havde nu bolden, og skulle egentlig bare forsøge at holde fast i den, men formåede at lave en hurtig turnover, og gav derved hjemmeholdet chancen for at sende kampen i overtid.

Rabbits havde dog ikke flere timeouts tilbage, og havde derfor ikke mulighed for at sætte et sidste spil op. Dette var da også ret tydeligt, da det sidste angreb ikke ligefrem var noget til baskethåndbogen. Angrebet endte med en desperat trepointsafslutning af Sebastian Åris, som ikke gik igennem kurven.

Kampen endte med en snæver sejr til udeholdet Bakken Bears på 81-78.

Scoringerne var flot fordelt på begge mandskaber, men kampens topscore blev Svendborgs Jeremiah Ingram med 15 point.

For Bakken Bears blev topscoren Adama Darboe med 13 point.

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.