Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Overraskelsen udeblev: BC Copenhagen slår Holbæk-Stenhus

Det var tæt , men BC Copenhagen gjorde hvad de skulle, da de på hjemmebane overvandt Holbæk-Stenhus

Foto: Robert Dines Rasch

Tirsdag aften lagde Nørrebrohallen gulv til basketball fra Basketligaen. Hjemmeholdet, BC Copenhagen, tog i mod dagens gæster fra Holbæk-Stenhus, i det der kunne betegnes som en bundgyser.

Inden kampstart havde dagens hjemmehold vundet tre kampe, ud af de 14 de havde spillet, mens gæsterne fra Holbæk-Stenhus endnu havde sæsonens første sejr til gode.

Det lykkedes dog BC Copenhagen at få sæsonens fjerde sejr, og dermed blev det atter engang til et nederlag til Basketligaens nyeste bekendtskab, Holbæk-Stenhus. Kampen endte 77-66 til BC Copenhagen, der med sejren kravler op på en delt ottendeplads.

Kampens topscorer blev gæsternes Eysan Wiley, der stod for 20 point, mens det hos hjemmeholdet var Andrew Ramírez, der stod for 17 point. Begge spillere leverede derudover en double-double med henholdvis 15 og ti rebounds.

Gæsternes Gustav Winther havde ligeledes en double-double, da han scorede 15 point og tog ti rebouinds.

BC Copenhagen kom stærkt fra start

Det var hjemmeholde, der kom bedst ud af starthullerne i dagens kamp, og det var Durell Vinson, der stod for kampens første scoring, da han satte to point på scoringstavlen, og det stoppede ikke der. Hjemmeholdet fra BC Copenhagen åbnede kampen med et 9-0 run, før det lykkedes gæsterne fra Holbæk-Stenhus at komme på tavlen, da Gustav Winther ramte et sine to straffekastforsøg.

Halvvejs i første periode var det mere lige. Efter at Holbæk-Stenhus havde kæmpet sig tilbage i kampen var stillingen 10-7, men det skulle dog hurtigt ændrer sig. Blot et minut senere stod det 16-8, og dermed havde BC Copenhagen fået overhånden igen.

Denne gang gav de ikke Holbæk-Stenhus lov til at komme tilbage, og da første periodes sidste fløjt lød, var stillingen 33-20 til hjemmeholdet, der dermed havde fået opbygget et stort forspring.

Anden periode blev ikke ligeså BC Copenhagen-dominerende som første periode havde været, men det lykkedes dog hjemmeholdet at udbygge føringen til halvleg, da de vandt anden periode 20-17, og dermed var pausestillingen 53-37.

Comebacket var der – og forsvandt igen

Det der for Holbæk-Stenhus på forhånd virkede som et umuligt projekt – nemlig et komme tilbage i kampen – viste sig også at være det. Men de gav et det et forsøg, og de kom utrolig tæt på i løbet af trejde periode.

Der kom grus i BC Copenhagens offensive-maskine, og det lykkedes slet ikke at få bolden i kurven, men det gjorde det til gengæld for gæstene. Langsomt åd de sig tilbage i kampen, og efter at tredje periodes ti minutter var færdigspillet kunne de fremmødte fans i Nørrebrohallen ikke tro deres egene øjne.

55-52.

Trejde periode blev vundet af Holbæk-Stenhus med imponerende 4-18, og derfor var det helt tæt, inden kampens fjerde – og sidste – periode skulle spilles.

Holbæk-Stenhus kom dog ikke tættere på sejren, end da de var bagud med to, og det store comeback udeblev altså.

BC Copenhagen kørte fjerde periode hjem med en 20-11 sejr, og derfor kunne de gå fra banen med en 77-66 sejr.

Næste gang BC Copenhagen skal i aktion er lørdag d. 7 januar, hvor de byder Svendborg Rabbits velkommen i Nørrebrohallen. Holbæk-Stenhus tager næste gang imod BK Amager, og den kamp spilles søndag d. 8 januar.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.