Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Optakt: Wolfpack – SISU

For første gang siden Basketligaens opstart er der kampe mellem jul og nytår. Det første opgør bliver Københavnerderbyet Copenhagen Wolfpack mod SISU Men.

Aldrig før har der været kampe mellem jul og nytår i den danske Basketliga. Det bliver der i år lavet om på, hvor alle ti hold skal i aktion. Det starter ud med et brag af et lokalopgør, når Copenhagen Wolfpack på hjemmebanen i Bülowshallen tager imod Gentofte-holdet fra SISU Men.

Copenhagen Wolfpack har været sæsonens hidtil positive overraskelse, hvilket giver dem en flot placering som nummer tre med samme pointantal (18) som Svendborg Rabbits på fjerdepladsen. Gæsterne fra SISU har været en smule mere svingende, men ligger solidt i slutspilsplaceringerne på en øjeblikkelig sjetteplads med tolv point.

Copenhagen Wolfpack kommer til kampen med tre sejre i de sidste fire mulige, hvor de har slået henholdsvis Randers Cimbria, Aalborg Vikings og Hørsholm 79ers, mens det blev et hjemmebanenederlag til Team FOG Næstved.

SISU Men kommer til gengæld ind til kampen med blot en sejr i de sidste fire kampe. Her er det blevet til nederlag mod Bakken Bears, Værløse BBK og Svendborg Rabbits, men de vandt over Team FOG Næstved.

Begge hold har haft markante profiler i denne sæson, hvor Copenhagen Wolfpack foreløbigt har haft hele tre spillere på Fullcourt.dk’s Team of the Month. Gabriel Iffe Lundberg, Ryan White og Jyles Smith har hver været på holdet en enkelt gang, imens SISUs Darryl Partin har været en sikker mand på begge udgaver af Team of the Month. Darryl Partin fører inden kampen ligaen i både point per kamp og effektivitet. Darryl Partin ligger på absurde 30,4 point i snit per kamp, mens hans effektivitet ligger på 27,4.

Det bliver med garanti en særdeles underholdene kamp kl. 20.00 i ”Büllen”, hvor hjemmeholdet har revanche til gode i Københavnerderbyet. SISU må desværre undvære nyerhvervelsen Joe Benjamin, som endnu ikke er spilleberettiget for udeholdet.

Morgendagens kampe byder på følgende opgør:

Bakken Bears – Aalborg Vikings

Randers Cimbria – Horsens IC

Værløse BBK – Svendborg Rabbits

Team FOG Næstved – Hørsholm 79ers

 

Foto: Robert Dines Rasch

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.