Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Opgør i Horsens på første søndag i advent

Mod et Horsens hold uden Kevin Larsen og Christian Benzon, så Stevnsgade Supermen muligheden for at stjæle en kamp.

Søndag eftermiddag tog Horsens IC i mod Stevnsgade. Supermen var så heldige at få en adventsgave af Horsens, da Kevin Larsen og Christian Benzon sad ude med skader.

Horsens startede kampen med Reggie Agbeko, Frederik Rungby, Dominique Hawkins, Lawrence Alexander og Christian Lindberg. Gæsterne fra Nørrebro stillede til kampstart med Filip Rajovic, Mathias Seilund, Frederic Filsoof, Boris Vukicevic og Mike Flowers.

Første halvleg

Netop Mike Flowers skulle starte showet i Horsens, da han scorede Supermens første fire point. Herefter fulgte en sløv første periode, hvor ingen af holdene kunne bryste sig af godt angrebsspil. Da Flowers scorede sit sjette point, var gæsterne foran 12-7 efter seks minutters spil. Supermen scorede ikke mere i perioden, og perioden ender 12-11.

Anden periode startede for Supermen ud med en turnover, som førte til et lay-up for Frederik Rungby. De næste syv minutter flød angrebet lidt bedre og holdene fulgtes pænt ad, og med 3 minutter igen er stilling 29-29. Så vågnede Horsens ellers til dåd, og huskede, at de er det førende hold i ligaen. Esben Reinholt satte en treer og startede et 10-0 run, som sluttede med endnu en treer fra Reinholt og et lay-up fra Dominique Hawkins. Horsens gik til pause med en 41-31 føring.

Anden halvleg

Tredje periode lignede første til forveksling, da angrebet igen var gået i stå. Stevnsgade fik hentet lidt ind på Horsens i første del af perioden. Med omkring fem minutter igen var stillingen 49-42, efter Stefan Jevric havde scoret fem point i træk for Supermen. Ligesom i første periode gik luften af ballonen, og Stevnsgade kom aldrig tættere på. Med en solid præstation fra Vedran Borovcanin trak hjemmeholdet fra igen og perioden sluttede 56-45.

Borovcanin sparkede fjerde periode i gang med fire hurtige point fordelt på en treer og et straffe. Horsens startede perioden med et 9-0 run, før Stefan Jevric stoppede blødningen med en treer efter tre minutters spil. Så var Stevnsgade kommet i gang og holdene skiftede scoringer de næste frem minutter. Med to minutter tilbage af kampen var stillingen 78-57. Stevnsgade fik her lidt medvind og Mike Flowers førte an i 11-2 run. Horsens sejr var dog aldrig rigtig i fare. Kampen endte 80-68.

Stevnsgade tabte deres ottende kamp, men bortset fra tre minutter i anden periode spillede de lige op med ligaens tophold. Mike Flowers førte an med 14 point og otte rebounds.

Vedran Borovcanin sluttede kampen med en double-double – 18 point og 12 rebounds – og Horsens vandt deres syvende kamp i træk.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...