Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Nyt smalt nederlag: Værløse fightede flot, men tabte i Randers

Værløse Blue Hawks var lige ved at snuppe sejren, da de torsdag mødte Randers Cimbria på udebane, men kronjyderne viste klassen i anden halvleg og sejrede med cifrene 91-84.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Værløse Blue Hawks har blot spillet to kampe i Playoff A, men de har allerede nu vist, at de hører hjemme i det sjovere af de to Basketliga-slutspil.

Først tabte de med nød og næppe til Svendborg Rabbits, og torsdag aften var de igen en stor mundfuld, da de mødte Randers Cimbria på udebane.

De var faktisk så stor en mundfuld, at de førte gennem størstedelen af kampen.

I pausen var Blue Hawks foran med 42-48, og halvvejs inde i tredje periode fik de udbygget føringen til ni point, 46-55, hvilket var kampens største føring.

Værløse var i stor dele af kampen det bedste hold, men en flot anden halvleg af Randers betød, at Værløse igen måtte se sig besejret trods en flot præstation.

Da kampuret viste, at der var under tre minutter tilbage, var stillingen 80-81 i Værløses favør, men Randers gik derefter på et 9-0 run, der afgjorde kampen.

Kampens topscorer var Randers´ Josh Fortune og Værløses Balsa Veljic hver med 18 point. Randers´ Steven Green flirtede med en Triple-Double med 12 point, ti rebounds og seks assists.

Værløses 19-årige stjerneskud Frederik Jellum, der har gang i sin debutsæson i Basketligaen, sluttede med 14 point og syv rebounds.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

Sæsonen er startet flyvende for Willas Møller, der kamp efter kamp viser sig flot frem, men for sin klub, Værløse, ser det en smule...

Basketligaen

BK Vejen kom tilbage på sejrskurs, da de sænkede Værløse Blue Hawks efter en hæsblæsende affære i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.