Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Ny aftale: ‘Årets unge spiller’ i Basketligaen forlænger med Svendborg

Svendborg Rabbits har forlænget kontrakten med Gabriel Vogel, der netop har afsluttet sin anden sæson i Basketligaen.

Foto: Casper Theilgaard Christiansen

Svendborg Rabbits har sikret sig en kontraktforlængelse med en spændende spiller.

I onsdags kunne sydfynboerne melde ud på Facebook, at Gabriel Vogel, der i den netop afsluttede sæson blev kåret som ‘årets unge spiller i Basketligaen’, fortsætter endnu en sæson i Rabbits-uniformen.

Vogel har nemlig skrevet under på en ny kontrakt med udløb i sommeren 2027.

– Jeg er rigtigt glad for, at have fået muligheden for at forlænge med Svendborg Rabbits. Det har været en super fed og lærerig sæson både for Rabbits som hold, men også for mig som spiller.

– Der er en fantastisk opbakning omkring holdet på hele Sydfyn, og det kan virkelig mærkes især i den nye Rise Sparekasse Arena med en utrolig stemning. Jeg glæder mig enormt meget til at bygge videre næste sæson, udtaler Gabriel Vogel til Kaninernes Facebookside.

Den kommende sæson bliver 20-årige Vogels tredje i Svendborg, og danskerens cheftræner er meget tilfreds med kontraktforlængelsen.

– Jeg er rigtig glad for, at se den udvikling som Gabriel har taget de sidste par sæsoner i Rabbits-trøjen. Han er hårdtarbejdende og ambitiøs, hvilket afspejler sig i de flotte præstationer på banen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sammen kommer til at bygge flere lag på hans spil de kommende år, fortæller Mads Andersen.

Vogel snittede 6,9 point og 4,4 rebounds per kamp i den forgangne sæson.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.