Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Næstved vinder en neglebider over Supermen

Troy Franklin og Filip Rajovic duellerede i Nørrebrohallen. Det blev Franklin og Næstved, som med nød og næppe trak det længste strå.

Foto: Kongsgaard

De to hold gik ind til kampen med meget forskellige udgangspunkter efter deres første kampe. Stevnsgade havde fået en ordentlig afklapsning af Hørsholm 79’ers. Næstved havde derimod vundet komfortabelt over Wolfpack i sidste uge efter en stor præstation fra Troy Franklin.

Første halvleg:

Næstved kommer bedst fra start. Efter tre hurtige treere af Troy Franklin og et par scoringer af Abif er Næstved foran 15-6, før Mathias Seilund bliver fejlet i et trepointsforsøg og stopper blødningen. Han rammer skuddet, men misser det efterfølgende straffe.

Begge hold fejler meget, og de mange stop betyder, at de ikke rigtig får noget godt spil i gang. Filip Rajovic får dog sat sig præg på kampen gennem nogle flotte enkeltmands præstationer, heriblandt to pull-ups og to trepointsscoringer. Troy Franklin holder Næstved i front med sin fjerde og femte treer i perioden. Den sidste swisher gennem nettet på periodens sluthorn. Stillingen er 21-28 ti minutters spil.

Anden periode starter med et par gode angreb af Mathias Seilund, som dog bliver svaret point for point af Næstved. Troy Franklin og Ray Sanders scorer hurtigt på et par fastbreaks og tvinger Stevnsgade til at tage en timeout for at få styr på tropperne ved stillingen 28-39.

Det får pustet lidt liv i Supermen, som kommer ud fra time-outen med mere energi i både forsvar og angreb. I forsvaret kæmper de med de større Næstvedspillere og i angrebet får Rajovic sendt nogle flere skud i kurven. Blandt andet et vildt dunk til stor begejstring for tilskuerne. Gassen løber dog af dem igen og Næstved forøger deres føring.

Pausesignalet lyder ved 40-52. Første halvlegs to store præstationer er for Stevnsgade Supermen Filip Rajovic med 16 point, mens Næstveds Troy Franklin har smidt 20 point på tavlen.

Anden halvleg:

Holdene bruger de første fem minutter af anden halvleg på at bytte scoringer. Troy Franklin har fundet formen fra første periode og sætter yderligere to treere – han har nu ramt syv i kampen. Mathias Seilund svarer med to af sine egne, men Stevnsgade er bagud 56-66.

I en periode uden meget forsvar holder Næstved sin føring efter endnu en treer på hornet. Denne gang er det Mathias Bak Christensen, som rammer den, efter en flot assist fra Franklin. Stillingen er 62-74.

Sidste periode starter bedst for hjemmeholdet, som henter lidt ind på Næstved. Efter et akrobatisk lay-up af Rajovic, hvor han også bliver fejlet og rammer straffet, er Næstveds føring reduceret til 9. Kazembe Abif svarer hurtigt igen i den anden ende. Efter fem minutter spilletid i fjerde periode er stillingen 75-86.

 

Stevnsgade havde held med at komme til kurven i det meste af kampen mod Næsteved.

Hjemmeholdet giver ikke op og til jubel fra publikum ligger først Rajovic og dernæst Mike Flowers bolden i kurven. Med fire minutter igen og bagud med 7, er det Stevnsgade, som har momentum.

 

I de sidste minutter fortsætter holdene med at skifte scoringer- Stevnsgade spiller en hårdest og mest energi, og langsom haler de ind på udeholdet. Supermen har det bedst spil i fjerde periode og viser, at de bedre end deres præstation i forrige kamp viste. Det er bare ikke nok. Troy Franklin rammer sin ottende treere i kampen og Stevnsgade kommer aldrig tættere på end de er ved slutfløjtet. Kampen ender 91-94.

I en kamp med masser af scoringer og godt angreb, skiller særligt to spiller sig ud: Stevnsgades Filip Rajovic og Næstveds Troy Franklin. De slutter kampen med henholdsvis 29 og 33 point.

Vi fangede efter kampen Filip Rajovic, Luciano, Philip Hertz, Ray Sanders og Milan Skobalj. Se intervieswene i løbet af eftermiddagen her på Fullcourt.dk

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.