fbpx
Connect with us

Basketligaen

Næstved sakker bagud i Pro A efter nederlag til Svendborg

Team FOG Næstved led et hårdt nederlag i Basketligaen torsdag aften, da de mødte Svendborg Rabbits på udebane.

Torsdag aften tørnede Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved sammen i et vigtigt Pro A opgør, hvor hjemmeholdet fra Svendborg, var tvunget til sejr, for ikke at blive hægtet endegyldigt af Bakken Bears i kampen om førstepladsen i grundspillet.

Omvendt skulle udeholdet fra Næstved sikre en sejr, for at komme tilbage mod ligatoppen.

Vanligt tæt opgør

Første quarter stod i Næstveds tegn, hvor især Samuel Idowu pacede de sortklædte gæster. Godt halvejs inde i gørste quarter kunne den 204 cm lange forward smadre bolden i nettet til stillingen 6-11.

Idowus scoring kom kort efter, at hjemmeholdets Richard Granberry måtte en tur ud på sidelinjen efter at have vrikket rundt på anklen. Granberry var dog i stand til at komme på banen igen kort før starten på 2. quarter, men  den nyligt tilkommende amerikaner måtte se sit hold værende bagud 15-21 efter opgørets første periode.

Fra 2. quarters start pressede Svendborg øjensynligt på offensivt, hvilket resulterede i at Næstved begik fire holdfejl på halvandet minut. Herunder fik Philip Hertz sin tredje personlige fejl, og måtte en tur ud på bænken at sidde, for at minimere risikoen for at han skulle fejle ud af opgøret.

Svendborg formåede dog ikke at udnytte, Næstved kaptajnens fravær på banen, og efter flere dårlige afleveringer følte hjemmeholdets cheftræner, Jimmy Moore, sig nødsaget til at kalde en timeout for at ruske op i sine spillere.

Lige lidt hjalp det for Svendborg, der efter timeouten primært satte point på tavlen via straffekast. Ganske symptomatisk for hjemmeholdet endte første halvleg med et misset 3-pointsforsøg fra Mikkel Planthin, som betød at gæsterne fra Næstved, kunne gå til pause med en føring på 34-41.

Comeback time

Langt inde i 3. quarter, så det ud til, at Svendborg havde svært ved for alvor at komme tilbage i kampen. Omvendt var hjemmeholdet ikke bagud med mere en 10 point, og efter en række gode angrebsserier mod slutningen af perioden, fik de en håndsrækning, da kampens dommer dømte en teknisk fejl på Arnel Dedic for brokkeri.

Det sendte Mikkel Planthin på straffekastlinjen, hvorfra han kunne gøre det til 53-55, inden Svendborg efterfølgende fik bolden ude i siden. Herfra blev bolden spillet ind til Sebastian Åris, som fandt Brandon Norfleet, der kunne udligne kampen til 55-55.

Kort efter tog Svendborg føringen i kampen, men med en 3-pointsscoring fra Philip Hertz i begyndelsen af fjerde quarter, var kampen atter lige 63-63. Derudover var de to hold blot et enkelt point fra hinanden med tre minutter tilbage af opgøret.

Det var dog hjemmeholdet fra Svendborg, der viste sig skarpest i kampens afgørende og afsluttende fase. Et 13-5 run satte tingene på plads, og da både Philip Hertz og Samuel Idowu modtog deres femte fejl og måtte forlade kampen, var der ikke meget mere at komme med for Team FOG Næstved.

Hjemmeholdet fra Svendborg Rabbits kunne således trække sig sejrsrigt ud af opgøret efter et par flotte individuelle præstationer fra Sebastian Åris og Brandon Norfleet. Åris leverede 17 point, 5 assists og 2 steals, mens han kunne se holdkammeraten, Norfleet, putte 20 point i kurven.

Kampens topscorer blev dog Samuel Idowu fra Team FOG Næstved med 22 point.

Nederlaget betyder, at Team FOG Næstved nu har tabt tre kampe flere end Horsens IC, der ligger på fjerdepladsen i tabellen, mens Svendborg Rabbits nu indtager ligaens andenplads med en enkelt sejr mere en Randers Cimbria.

Både Randers og Horsens har dog spillet færre kampen end både Svendborg og Næstved.

 

 

 

 

 

Tjek Fullcourts nye Livescore ud her.

Advertisement
Advertisement
Advertisement

More in Basketligaen