Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Næstved revancherer pokalnederlag og kører Horsens over

Næstved tog en sikker sejr over Horsens.

Jarel Spellman, Geng Deu, Horsens, Næstved
MJ Foto

Der var lagt op til sjællandsk revanche, da Næstved i dag mødte op i Forum Horsens. I weekenden led Næstved et smerteligt nederlag efter overtidsdrama i pokalsemifinalen til netop Horsens IC, og i dag stod de to hold så overfor hinanden i Basketligaen.

Næstved fik i den grad deres revanche, da de i overbevisende stil kørte Horsens midt over og tog en sikker sejr på 80-96.

Horsens var uden både Lasse Elbæk og Richmond Aririguzah til opgøret.

Sløve Horsens startere

Fra starten af kampen stod der Næstved på det hele. Horsens starterne virkede sløve og uoplagte, hvilket gav flere lette angreb til et velspillende Næstved mandskab. Der skulle gå under tre minutter før Lukas Varga brugte kampens første timeout i et forsøg på at få lidt liv i hans spillere, men det hjalp ikke meget.

Herefter smed han Borovcanin og Rungby på banen i håbet om, at veteranerne kunne give noget nyt energi. Det gav Horsens nyt liv, og de fik spillet sig tilbage i perioden efter den svære start. Det var dog en stakket frist for hjemmebaneholdet.

Anden periode blev en decideret ydmygelse af Horsens, der overhovedet ikke kunne følge med Næstved. Udeholdet udnyttede Horsens manglende big-men ved gentagne gange at give den til Spellmann under kurven – Og det gav pote. Perioden blev vundet med 17 point, og ved pausen havde Spellmann allerede rundet de 20 point.

Horsens kom aldrig for alvor tilbage i kampen, som Næstved sikkert kontrollerede. Phillip Hertz sad anden halvleg over, men det stoppede ikke Næstveds flotte spil. Der blev pyntet lidt på resultatet til sidst, men føringen kom aldrig under 10 point, og det endte med en sikker 80-96 sejr til Næstved.

Næstved tog dermed deres anden sejr over et Pro A hold i træk efter, at de i sidste uge slog Randers Cimbria.

Big-men i topform

Kampens store oplevelse var Jarel Spellmann, der havde 28 point (12/14 ramte skud), 6 rebounds og 4 blocks. Hans big-man makker, Idowu, hjalp fint til med 18 point.

For Horsens var bedste mand Callison, der havde 21 point. Holdets normale topscorer, Efianayi og Davis, havde blot 10 og 8 point.

Næstved skal forsøge at bygge videre på den gode stime, når de på fredag hjemme møder Bakken Bears, mens Horsens skal forsøge at rejse sig på lørdag ude mod Randers.

 

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.