Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Næstved afværger katastrofen og åbner sæsonen med sejr

Team FOG Næstved var længe bagud mod Bears Academy, men en stærk anden halvleg sikrede dem sejren.

Foto: Boba Keseric

Før kampen var der ingen tvivl. Der var blot odds 1.02 på en Næstved sejr. De ville tromle Bears Academy over og tage en sikker sejr, men underdogsne ville det anderledes. De gav kamp til stregen, inden de til sidst måtte se sig slået med 71-78.

Unge talenter hurtig ud af starthullerne

Bears Academy kom bragende fra start, mens Næstved i den grad hang i håndbremsen. De skulle foran 21-11, før der kom lidt liv i Næstved. Anført af holdet nye amerikaner, DeAndre Ambam, fik de lukket hullet før udgangen af første periode.

Her skulle man måske tro, at Næstved var vågnet op, men det unge Bears Academy hold fortsatte med at volde sjællænderne problemer. Det var især rebound spillet, hvor Bears Academy dominerede over Næstved. Ironisk, når det på forhånd var udset til at skulle være Næstveds fordel i kampen. Bears Academy lukkede halvegen med at gå på et vanvittigt 15-2 run, hvilket gav de aarhusianske underdogs en føring ved halvleg på 44-34. Hele otte forskellige BA spillere var på tavlen.

Noget kunne ligne, at Arnel Dedic havde givet sine tropper en gevaldig skideballe i pausen. Det var i hvert fald et helt andet Næstved hold, der kom ud til anden halvleg, hvor de, efter en hurtig BA scoring, lavede 12 point i streg og udlignede kampen. Især defensivt blev der sat en prop i, hvor BA blot scorede fem point i perioden.

BA gav ikke op, men de måtte til sidst indse, at de var oppe mod overmagten. Næstved slap med skrækken, men de må alligevel sidde skuffet tilbage efter dagens præstation, hvor blot seks spillere bidrog med point. Der skal andre boller på suppen, hvis Næstved skal gøre sig forhåbninger om medaljer i år.

Stærk start fra nye spillere

Næstveds to nye amerikanere, Alante Fenner og DeAndre Abram, var de store profiler i kampen. Fenner blev kampens topscorer med 22 point samtidig med, at han også havde hele 6 steals. Abram sluttede kampen med 21 point og 5 rebounds.

For Bears Academy var pointene noget mere spredt ud. Ni forskellige spillere kom på tavlen, men Magnus Møllgaard skilte sig alligevel ud. Han endte kampen med 13 point og 5 rebounds, og BA vandt kampen med 16 point, mens han var på banen.

Bears Academy skal prøve at følge op på den gode præstation, når de på tirsdag besøger Randers Cimbria. Samme dag tager Næstved hjemme imod Svendborg Rabbits.

 

 

 

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears stod med ryggen mod muren mandag aften, og det håndterede aarhusianerne med bravour.

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Efter en forrygende sæson for Bears Academy er det nu tid til et trænerskifte.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...