Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Most Valuable Player 2018: Kevin Larsen

Sæsonen synger på sidste vers i Basketligaen, hvorfor det er blevet til Fullcourt Awards. Her har Fullcourt i samarbejde med ligaspillerne og TV2-eksperten Jens Laulund kåret fem individuelle priser samt tre holdpriser.

Horsens IC leverede en transferbombe uden lige inden sæsonstarten, da de hentede landsholdsprofilen Kevin Larsen hjem til Basketligaen. Der var store forventninger til den brølstærke center, og dem har Larsen i den grad levet op til.

Kevin Larsen førte an for De Gule, der vandt grundspillet overbevisende med blot to nederlag i 21 kampe. Larsen var således den spiller i Horsens, der snittede flest point, rebounds, assists og blocks, mens han ligeledes var den spiller med den højeste effektivitet, skød den bedste field goal og free throw percentage.

Samlet set i Basketligaen var Kevin Larsen den spiller, der scorede tredjeflest point i snit med 20,5 point per kamp, hvilket kun var overgået af amerikanere Matt Bonds fra Hørsholm 79ers og Durell Vinson fra Wolfpack Basketball.

Han var den femtemest reboundene spiller i ligaen med et snit på syv boards per kamp, og han sluttede som den 11. bedste spiller til at lave assists med et snit på 3,39 per kamp, hvilket desuden var det højeste antal af alle forwards i ligaen.

Han var desuden den spiller i Basketligaen, der sluttede med den højeste gennemsnitlige effektivitet på hele 23,6 per kamp, og han var ligeledes den spiller i ligaen med den højeste +/- på 14,5. Kevin Larsen er også eneste spiller i Basketligaen, der har været med på samtlige udgaver af Fullcourts Team of the Month.

Det er derfor alt andet end en overraskelse, at Kevin Larsen er blevet udvalgt til Basketligaens Most Valuable Player på en unanimous decision, hvor samtlige spillere og journalister har udvalgt den danske landsholdsspiller som MVP.

Regler

  • De individuelle priser kåres med en top-3.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads får et point.
  • Klubrepræsentanterne må ikke kåre spillere/træner fra egen klub.
  • En spiller/træner kan derfor maksimalt modtage 70 point.
  • Der skal dermed fordeles 135 point blandt spillerne i de individuelle awards.

Pointfordeling

1. Kevin Larsen, Horsens IC: 70
2. DeVaughn Akoon-Purcell, Bakken Bears: 35
3. Matt Bonds, Hørsholm 79ers: 24
4. Kazembe Abif, Team FOG Næstved: 3
5. Troy Franklin, Team FOG Næstved: 1
5. Vedran Borovcanin, Horsens IC: 1
5. Michel Diouf, Bakken Bears: 1

Stemmeberettigede

Repræsentanter for ligaklubber:
Horsens IC: Christian Benzon
Bakken Bears: Darko Jukic
Team FOG Næstved: Philip Hertz
Hørsholm 79ers: Andreas Meilby
Randers Cimbria: Chris Nielsen
Svendborg Rabbits: Sebastian Åris
Wolfpack Basketball: Oliver Strøh
Stevnsgade SuperMen: Boris Vukicevic

Repræsentant for TV2:
Jens Laulund

Repræsentanter for Fullcourt:
Aske Strandbygaard
Casper Pedersen
Daniel Elm Christiansen
Jakob Boe Christensen
Mads Mogensen
Steffen Kartman

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.