Med mindre end 24 timer til kampen mod Bakken Bears har Vikings fået gode nyheder. Milan Bjegovic, den 211 cm høje serbiske center, der hidtil har afventet sin arbejdstilladelse har her til aften fået den fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, skriver klubben i en pressemeddelelse tirsdag aften.
Vikings coach Mads Olesen fik beskeden efter aftentræningen:
Aalborg Basketball Klubs formand Ann Raunsbæk kom hjem fra arbejde og der var arbejdstilladelsen i posten. Det giver os selvfølgelig meget bedre muligheder for at matche op med Bakkens center Chris Christoffersen.
Bjegovic er en erfaren spiller på 30 år, som har brugt en stor del af sin karriere i den bedste serbiske liga. Han er 211 cm høj og vejer 110 kg. Han er en ægte center med sin absolutte styrke tæt på kurven. På banen han vil kunne tilføre offensive muligheder, samt være en fremtrædende skikkelse i forsvaret.
Head Coach Mads Olesen udtalte i forbindelse med kontraktens underskrivelse, at Bjegovic er lige hvad Aalborg Vikings har manglet:
Vi har i længere tid ledt efter en stor mand, som kan hjælpe os i forsvaret og give os de ekstra muligheder i vores angreb, der kan skabe kampene langt mere på vores præmisser. Milan er en dygtig center med en masse erfaring fra en af de hårdeste ligaer i Europa og hans færdigheder på banen, kan være med til at tippe de tætte kampe til vores fordel.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
