Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Michael Moore: Vi er begyndt at klikke

Svendborg Rabbits fortsatte fredag aften den gode stime, da det blev til endnu en sejr over Wolfpack Basketball. Michael Moore gik endnu en gang forrest, hvor han var tæt på at slutte kampen med en triple double.

Michael Moore har været en stor profil for Svendborg Rabbits, siden han kom til klubben i sommers, og den amerikanske forward spillede fredag aften endnu en storkamp. Svendborg fik deres tredje sejr i de seneste fire kampe, hvoraf nederlaget kom efter overtid i Horsens.

“Vores præstationer har været gode på det seneste. Vi har arbejdet hårdt hver dag, og nu begynder det at vise sig. Vi er begyndt at klikke på alle niveauer, og vi er endelig begyndt at spille, som vi altid har troet, at vi kunne. Vi har stadig hårdt arbejde forude, hvis vi vil nå dertil, hvor vi gerne vil, men det føles godt, at det går i den rigtige retning,” udtaler Michael Moore til Fullcourt.

Michael Moore var tæt på en triple double i fredagens storsejr, hvor han noterede sig for 21 point, ni rebounds, otte assists, to blocks samt en effektivitet på hele 35, hvilket er sæsonens tredjebedste. Moore fører desuden både topscorer- og reboundlisten for den sydfynske klub.

“Jeg tror på, at min alsidighed tillader mig at blomstre i dette system, fordi jeg har muligheden for at udnytte mismatches i forsvaret. Jeg har også friheden til at udstille alle aspekter af mit spil. Jeg har stor stolthed i at være en komplet spiller og hjælpe mine holdkammerater i enhver tænkelig måde.”

Michael Moore spillede i sidste sæson i Italien, hvor Svendborgs nye træner Luca Ciaboco også stammer fra. Derfor har omvæltningen ikke været den største for Moore, som kender både den italienske stil og lidenskab.

“Systemet vi har nu, er meget lignende til det hold, som jeg var en del af i Italien, og justeringen har været nem for mig, så jeg har været i stand til at samle op på alt ret hurtigt,” udtaler Moore.

Svendborg Rabbits vandt i sidste sæson bronzemedaljer efter nogle metaltynde år. Moore ser dog muligheder for, at klubben kan tage endnu et skridt op i denne sæson.

“Jeg tror stærkt på, at vi har potentialet til at konkurrere med topholdene i ligaen og være i en god position til at vinde mesterskabet i slutningen af sæsonen,” afslutter Moore.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.