Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Mathias Seilund skifter til Wolfpack

Endnu en dansk profil er på vej til Wolfpack Basketball. Mathias Seilund forlader Stevnsgade Supermen til fordel for lokalrivalerne.

Wolfpack Basketball fortsætter præsentationen af danske profiler, som næste sæson vil tørne ud for holdet. Jesper Sandager og Andreas Meilby er tidligere blevet præsenteret. I dag kom nyheden så, at Mathias Seilund også er skiftet Wolfpack.

Seilund spillede den seneste sæson for Stevnsgade Supermen, hvor han var den næstmest scorende spiller med 16,4 point i snit. Hans bedste kamp kom mod netop Wolfpack, da Stevnsgade tabte 83-87 i overtid. Seilund scorede 28 point og hev seks rebounds ned.

Mathias Seilund fortæller via Wolfpacks Facebook side, at han glæder sig til at arbejde sammen med Thomas Quaade igen. Tidligere har de to arbejdet sammen på ungdomslandsholdene.

Følger man Wolfpack på de sociale medier, kan man se, at holdet allerede er gået i gang med at træne til næste år. Det er ifølge Seilund en noget anderledes affære, som han kun har oplevet i college.

Træningerne, som skal spille holdet fast inden næste sæson, og de nye danske profiler giver Seilund troen på, at holdet kan vinde Pro B i den kommende sæson. Han er i det hele taget positivt stemt for den nye turneringsform. Sidste sæson var fyldt med lange pauser mellem kampene.

Seilund håber, at det nye turningsform vil give en mere stabil sæson, hvor spillerne altid er kampform. Hvilket vil betyde bedre basketball for både spillere og publikum. Desuden lyder det til, at Seilund selv drømmer om at komme tilbage på Landsholdet. Han har derfor al mulig grund til at ønske flere kampe og et højere niveau i dem.

Skiftet betyder også, at Stevnsgade nu står uden deres to bedste spillere fra sidste år. Filip Rajovic er rykket til Næstved og nu Seilund til Wolfpack. De to stod for knap halvdelen af holdets point sidste år. Det bliver interessant at se, hvor holdet finder de point næste år.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.