fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Aalborg Vikings

Mads Olesen irriteret, Søren B. Sørensens moral er intakt

Der var god stemning i Aalborg Stadionhal denne onsdag aften, da der blev spillet basketball mellem Aalborg Vikings og Team FOG Næstved. Det blev en kamp, hvor begge hold ledte efter en sejr.

I første periode blev det gæsterne fra Team FOG Næstved, som kom bedst fra start. De får en føring på 3-10 over de nordjyske vikinger og Aalborg Vikings formår kun at hænge på indtil afslutningen på første periode, som ender 17-21 til Team FOG Næstved. For hjemmeholdet var det en bet at den eksplosive scorer Mads Kofod måtte udgå med en knæskade efter en kollision med Næstveds Kaleb Waker i det sidste minut af perioden

I anden periode kom Aalborg Vikings tilbage i kampen, hvor der blev fightet i begge ender af banen. Holdene spillede næsten lige op mod hinanden og adskillige spillere får scoret. Det var dog Aalborg Vikings, som formåede at vinde perioden med 18-16 og holdene gik til halvleg ved stillingen 35-37.
Efter pausen kom Team FOG Næstveds point guard Stian Mjøs i gang og satte tre vigtige 3’ere, som bremsede Aalborg Vikings momentum. I de første fem minutter af perioden fik Aalborgforsvaret stop på stop, mens Søren Sørensen fik angrebet i gang med et flot alley oop layup. Halvejs gennem tredje periode er Aalborg således foran 50-47, men i de næste fem minutter formåede hjemmeholdet kun at score fire point. Samtidig kom de sydsjællandske gæster til kurven igen og igen, og tre layups og fem straffekast gjorde, at de kunne gå ind til fjerde periode med en 54-58 føring.

Vikings head coach Mads Olesen mente efter kampen, at det var i tredje periode, afgørelsen reelt faldt:

Vi spiller faktisk god basket i den periode, og i princippet er det flot, at vi kun taber perioden med to point, når man tager i betragtning at vi tabte reboundekampen 17-3. Er reboundkampen lige i det quarter, går vi nok ind til fjerde periode med en føring på ti point, og så er der for alvor pres på Næstved.

Også i fjerde periode startede Vikings godt, bag fem point fra Ryan Willen. Med fire minutter igen stod den således 68-72, men så skiftede momentum til Team FOG Næstveds fordel og selvom der var en fantastisk opbakning fra tilskuerne i Aalborg Stadionhal, blev de sidste fire minutter vundet 16-5 af Næstved, og derved blev det til et hjemmebanenederlag på 70-84 for Aalborg Vikings.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Efter kampen var head coach for Vikings, Mads Olesen lidt irriteret over udfaldet:

Det var en kamp, der klart kunne vindes, men vores rebounding er simpelthen for dårlig. Når man tillader modstanderne at vinde reboundingen med 46-26 kan man simpelthen ikke forvente at vinde basketball kampe.

Topscoreren for Aalborg Vikings blev Søren Bjørn Sørensen med 18 point.
Topscoreren for Team FOG Næstved blev Caleb Orion Walker med 21 point.

Søren B. Sørensen synes desuden at aftenens nederlag var utrolig surt idet en sejr var lige foran næsen på dem i lange perioder af kampen, fortæller han til Fullcourt efter kampen.

Det er selvfølgeligt surt at tabe kampen her til aften, men der er flere ting vi kan bruge fra kampen videre i sæsonen. Vi skal finde ud af hvordan vi kan holde et højere bund niveau over en hel kamp.

Moralen er dog stadig i top på holdet fortæller Sørensen og understreger at holdet kæmper videre.

Der er pres på for at få en sejr i hus. Det har dog ikke den store indflydelse på moralen på holdet. Vi skal nok vinde nogle kamp og klare os igennem sæsonen, og det tror samtlige spillere på.

Afslutter Søren B. Sørensen med at fortælle til Fullcourt efter kampen.

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Der er udskiftning i truppen i Svendborg. Farvel til en amerikaner og goddag til en ny.

Basketligaen

Team FOG Næstved generobrede førstepladsen i Basketligaen, da de onsdag aften slog Værløse Blue Hawks med 88-109.

Basketligaen

Der var fuld valuta for pengene, da BMS Herlev onsdag slog Bears Academy med 84-72 på hjemmebane. Herlev er dermed ubesejret i de seneste...

Basketligaen

Svendborg Rabbits lignede et tophold i hopla, da de onsdag aften udspillede BK Amager med cifrene 110-65 hjemme i Kaninhulen.

Bakken Bears

De forsvarende danske mestre, Bakken Bears, har indstillet samarbejdet med Kylor Kelley, der kom til klubben i slut august.

Basketligaen

BMS Herlev hentede sin syvende sejr i sæsonen, da Bears Academy blev besejret med 61-68,

Bakken Bears

Bakken Bears vandt stensikkert med 76-105 lørdag eftermiddag, da de gæstede Amagerhallen og BK Amager.

Basketligaen

Randers Cimbria fortsatte de imponerende takter, da det lørdag eftermiddag blev til en overbevisende hjemmebanesejr mod Holbæk-Stenhus på 96-63.