fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Læserbrev: Ricky Kristensen: Min side af sagen

Fyringen af Ricky Kristensen kom som en stor overraskelse for de fleste, og derfor henvendte Fullcourt sig til træneren selv, for at høre hans side af historien. En historie som han gerne ville dele med os og resten af basket-Danmark i dette læserbrev.

Jeg har fået mange henvendelser fra kollegaer og andre personer i min omgangskreds, der alle har udtrykt stor undren over min pludselige fyring. Jeg tænker derfor, at det er lettere at skrive min side af historien, og om hvad jeg tænker om forløbet. Jeg vil i denne forbindelse gerne sige tak til Fullcourt, som har spurgt ind til min fyring og samtidig givet mig muligheden for at komme med min side af historien.

Eftersigende så indkaldte Mike Flowers til hastemøde lørdag middag, dagen efter vores hjemmebanenederlag til Bakken, fredag den 16. februar. Kun halvdelen af holdet var tilstede ved mødet. Mike ønskede min fyring omgående, ellers ville holdet stoppe med at spille sæsonen ud. Sportschef, Hrannar Holm, som også var med til mødet, ringede efterfølgende rundt og spurgte de resterende spillere, der ikke var med på mødet, om de var med holdet, eller de ville blive med mig som træner.

Efter de telefonsamtaler med spillerne fandt Hrannar kun én mulighed, og det var at fyre mig med øjeblikkelig virkning. Jeg fik den noget overraskende besked af en selv meget overrasket sportschef søndag eftermidag.

Desværre fik jeg aldrig lov til at sige noget, blive hørt eller endda sige farvel, da jeg var smidt ud af vores fælles facebookgruppe. Jeg skrev derfor til Mike søndag aften og spurgte om hvad og hvorfor. Mike skrev tilbage og fortalte mig, at han i længere tid havde været frustreret over den måde tingene foregik på. Han havde åbenbart i længere tid været utilfredshed med mig som coach.

Han skrev, at træningerne var dårlige, at der var mangel på planlægning, at jeg var opgivende i kampene, og at jeg ikke lyttede nok til ham, spillere havde forladt holdet på grund af mig som træner, og jeg havde ikke formået at udvikle de unge spillere!

Det var med stor skuffelse og ikke mindst undren, at jeg læste om hans mange beskyldninger. Mest skuffende af alt er nok, at det kommer fra en spiller, der kun er med i lidt under halvdelen af tiden, og som den eneste i klubbens tre år i Basketligaen ikke kan tage med sine holdkammerater og holdet til hverdagskampe i Jylland!

Beskyldningerne i sig selv er latterlige, og er kun til at grine over, samt mangel på viden. Jeg kan kun formode, at der skulle smøres ekstra på efter en så irrationel beslutning og krav om en øjeblikkelig fyring efter et enkelt hastemøde.

For sjovt nok, så har ingen på noget tidspunkt beklaget sig. Jeg har løbende talt med Mike, spillerne, og sportschefen igennem sæsonen, og afholdt små møder og samtaler omkring vigtige beslutninger angående holdet. Aldrig ved disse lejligheder har der været tale om utilfredshed på holdet.

Ved hold- og videomøder har der heller aldrig været udtrykt nogen former for utilfredshed og heller ikke, når jeg har talt eller skrevet med spillerne en til en. Altså så har ingen på eller omkring holdet hørt eller fornemmet noget. Absolut ingen.

Hverken direktøren, bestyrelsen, hjælpetræneren eller holdlederen havde heller aldrig hørt om noget og udtrykte alle personligt over for mig, at de var yderst overrasket over beskyldningerne og et fælles ønske om min fyring.

For cirka tre uger siden skrev jeg netop til bestyrelsen i Stevnsgade Copenhagen og berettede om holdet. Blandt andet nævnte jeg overfor dem, at til trods for nul sejre, så var humøret godt, moralen høj, samt at vi stadig havde troen på nogle sejre på baggrund af de mange bedre kampe, vi havde spillet de sidste par måneder. Vi fik så lidt vind i sejlene med to sejre i træk, hvilket gav holdet et stort selvtillidsboost.

Personligt så har det været hårdt, samtidig med at det økonomisk har været en meget dyr omgang for mig som coach i Stevnsgade. Sidste år betalte jeg for at træne holdet, da mine udgifter oversteg min løn.
Jeg har måtte tage til takke med de forhold vi nu har og skulle præstere under.

Alle der kender til Stevnsgade ved at forholdene og faciliteterne er elendige. Vi har måtte skifte træningstider og træningssteder et utal af gange i mine to år i klubben. Træningstider og -steder i år har varieret fra måned til måned. Jeg har været nødsaget til at køre bussen og min egen bil, når vi skulle spille kampe i Jylland.

Jeg var alene hele sidste år, og tilsidst skulle jeg også være holdleder, hvilket indebar at jeg skulle vaske spillertøj, hente mad etc. Oven i det lå selvfølgelig det trænermæssige arbejde omkring ligaholdet, samtidig med at var jeg coach for et 3. Divisions hold med henblik på at udvikle de unge spillere i Stevnsgade U19 og de spillere, der ikke fik så meget tid i førsteholdstruppen.

Jeg har ikke givet op, som så mange andre igennem tiden har gjort. Jeg har hele tiden troet på en lysere fremtid og håbet om, at vi kunne vende et stort negativt budget fra Stevnsgades første sæson i BL til et budget med plus på kontoen. Vi har i mine to år i Stevnsgade skulle afbetale på klubbens gæld fra deres første år i ligaen og har måtte skære ned på alle parametre.

Til sidst vil jeg blot sige, at jeg har gjort det på min måde. Jeg har fået implementeret et spillekoncept, hvor vi har spilllet holdbold, hvor vi ikke har været alt for afhængige af én eller to spillere. Vi har talt og arbejdet meget med shot selections og høje procent afslutninger.

Jeg har, under de faciliteter og midler vi har haft til rådighed, måtte prioritere, hvad vi har skulle arbejde på, og hvilke måder vi gerne ville spille basketball på. Jeg har talt meget med holdet om, at vi skulle være tålmodige, og at vi trods store nederlag ikke skulle give op. Jeg har motiveret spillerne, selv om vi har været håbløst bagude i nogle kampe, og netop sørget for at man ikke bare gav op, men kæmpede videre.

Disse prioriteringer har betydet, at vi har forbedret en række statistikker: skudprocent, assists to turnovers ratio er vendt til plus, vi er aggressive og skyder mange straffe i kampene og ligeledes mange treer. Vi scorer endda flere point, end Stevnsgade har gjort tidligere. Faktisk så har vi den bedste efficiency, i de tre år Stevnsgade har været i BL, og vi har gjort dette i en sæson uden import af spillere, og vi har udelukkende, mere eller mindre, kun brugt danske spillere.

Vi har spillet meget aggresivt og været i stand til at løbe med de bedste hold i store dele af kampene. Vi kan se på video og statistikkerne, at vi har spillet langt bedre holdbasketball, end hvad vi gjorde sidste år.
Men vi har været små, vi har været et ungt hold, måske den yngste lineup i lang tid, hvis ikke nogensinde.

Vi har manglet erfarne spillere, samt størrelse under kurven. Vi har været sidst i reboundsspillet hele sæsonen, hvilket har givet os problemer især inside og i forsvarsrebounds. Vi har mødet modstandere, der alle har spillet ’above the rim’, hvor de fysisk har været os overlegne. Derfor har vi tabt stort i en del kampe og ikke haft de fornødne, erfarne, større spillere, der kunne hjælpe os i de svære kampe.

Holdet, med få undtagelser, har bestået af spillere som er kommet til Stevnsgade, fordi de ikke var gode nok til andre hold eller de manglede spilletid. Til trods for de mange andre udfordringer vi har haft i Stevnsgade, så har vi alligevel fået anerkendelse og respekt af de andre hold og trænere.

Ingen hold i Ligaen har undervurderet os i år. Flere af spillerne har haft personlige gode stats i denne sæson. Stefan, Boris, Filip, Frederic og Tobias har alle i høj grad forbedret deres game og deres stats under mig som træner og det spillekoncept, jeg har lagt vægt på.

De unge spillere har grebet muligheden og i flere kampe har det været dem, der har været kampafgørende og gået forrest i crunch time, mens andre forsvandt og ikke kunne stå for presset de sidste minutter af de tætte kampe.

Jeg føler, at vi, til trods for de enorme udfordringer, alligevel har formået at spille seværdigt og underholdende basketball. Vi har kæmpet og været forberedt på samtlige modstandere og gjort vores bedste for at imødekomme de sportslige forventninger, der hører med til at spille i Basketligaen. Så jeg er selvfølgelig ekstrem skuffet, og undrer mig stadig over hele forløbet og ikke mindst timingen.

Nu vil jeg blot ønske klubben held og lykke frem over. Jeg håber oprigtigt på, at Basketligaen har mindst et københavnerhold i ligaen i fremtiden. Det vil kun være godt for basket-Danmark med et eller flere hold i hovedstaden.

Tak til Stevnsgade crew (Jan Boel og venner) for nogle fantastiske hjemmekampe. Tak til spillerne på holdet for at være med mig og min filosofi, som i høj grad har forbedret vores spil, respekt og stats.
Tak til en meget stærk og professionel liga, dommerne, modstanderne, Tv2, publikum, fans, Fullcourt og sponsorerne.

Jeg håber kun det bedste for basket-Danmark fremover.

Venligst

Ricky Kristensen

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Holbæks Patrick Renane har i et opslag på Instagram meldt ud, at han misser resten af sæsonen på grund af en skade.

Basketligaen

Efter et par år i Spanien vender Magnus Møllgaard hjem til Danmark, hvor han har indgået en aftale med Horsens IC.

Basketligaen

Der var lagt op til et topbrag, da Basketligaens to førerhold, Svendborg Rabbits og Team Fog Næstved, fredag aften tørnede sammen i en direkte...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BC Copenhagen er ude af pokalturneringen, efter de noget overraskende tabte på udebane mod Vejen Basketball.

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...