Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Kissoonlal efter Randers’ krise: “Vi havde nogle problemer med kemien”

Foto: Sam's Photos

Randers har været igennem en svær periode, hvor det blev til seks nederlag i træk på tværs af pokalturneringen og Basketligaen. I går fik de dog endelig en sejr efter en dramatisk og hårdt spillet kamp mod Svendborg Rabbits.

“Vi vidste, at de var et godt hold, de slog os slemt tidligere på sæsonen, så vi var nødt til at forblive aggressive og fortsætte med at spille godt holdforsvar,” fortæller Randers’ big-man, Reggie Kissoonlal, dagen efter kampen.

Sejren var ikke kun vigtig i sig selv i kampen om andenpladsen i en tæt Pro A, men faldt også på et tørt sted ovenpå de mange nederlag i træk. Igennem sæsonen har der været stor udskiftning i Randers-truppen, mens flere spillere også har døjet med skader.

“Vi havde nogle problemer med kemien, og det forårsagede en vild række af nederlag, men under landsholdspausen kom vi sammen og arbejdede hårdt, og jeg tror, ​​vi er ved at finde godt sammen,” fortæller Kissoonlal om krisen.

Reggie Kissoonlal endte med at blive kampens helt, da han med 17 sekunder igen tog en offensiv rebound, og dunkede bolden i kurven. Scoringen endte med at give Randers en sejr på bare et enkelt point.

“For at være ærlig, så føltes det som en hvilken som helst anden offensiv rebound. Jeg ved, at vores veteran Chris (Nielsen) tager de sidste sekundskud, så jeg vidste, at jeg bare skulle få mig i en rebound-position, hvis han missede. Heldigvis tippede JJ bolden op, og jeg var i stand til at gribe den og dunke den for at tage føringen, og vi spillede godt forsvar i den anden ende for at sikre sejren,” fortæller Kissoonlal, der tilføjer, at det i øvrigt var hans første gamewinner som professionel.

Reggie Kissoonlal og Randers Cimbria skal forsøge at følge op på sejren, når de på tirsdag tager imod Bakken Bears på hjemmebane.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Bakken Bears

Basketballmediet Eurobasket.com har uddelt en række sæsonpriser for Basketligaen. Se dem alle lige her.

Bakken Bears

Hvem bliver dansk mester anno 2025? Efter mandagens semifinaler står det klart, at guldet ender i enten Aarhus eller Svendborg.

Basketligaen

Svendborg Rabbits har kurs mod DM-finalerne. Torsdag bragte de sig foran med 2-0 i semifinaleserien mod Randers Cimbria.

Bakken Bears

Nu begynder semifinaleserierne i Basketligaen. Bliv klædt på til serierne med denne artikel.

Bakken Bears

Svendborg Rabbits, Horsens IC, Bakken Bears og Randers Cimbria er de fire hold, der stadig er med i kampen om Danmarksmesterskabet.

Basketligaen

Randers Cimbria pligtsejrede, da de mandag mødte BC Copenhagen og for alvor har stemplet ind i semifinale-duellen.