Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Kaninerne tog årtiets sidste sejr

Det var ikke den mest velspillede kamp, men Svendborg Rabbits sluttede året af med en sejr hjemme mod BK Amager.

Svendborg Rabbits og BK Amager mødtes mandag aften i Svendborg i årtiets sidste Basketligakamp. Som Pro A hold, der tog imod det lavestrangeret hold i Pro B, var kaninerne store favoritter.

Det sås ingenlunde i første periode, hvor BK Amager fulgte tæt efter hjemmeholdet indtil slutningen af perioden, hvor amagerkanerne tog en trepointsføring med sig til første pause ved cifrene 20-23. Amagers trio af Rob Fields (8), Louis Timms (7) og Jonathan Klussmann (6) stod for 21 af pointene.

I Svendborgs hjørne blev der talt med store bogstaver i pausen, og Træner Lukas Varga var bestemt ikke tilfreds med indsatsen. Fynboerne tog ordene til sig og startede anden periode med et fyrværkerishow. 16-3 startede hjemmeholdet ud med i perioden og så var kampen nærmest lukket. Selvom Amager kom igen og var hæderligt med ved pausestillingen 54-45, kom de sig aldrig oven på dét run.

BK Amager spillede i anden halvleg næsten lige op med Svendborg. Tredje periode blev tabt med seks, 25-19, mens de vandt sidste periode med ét enkelt point, 22-23. Svendborg sluttede derfor den sidste kamp i 10’erne med en sejr på 101-87.

Mikkel Plannthin blev gæsternes topscorer med 21 point, mens Mr. Double-Double, Durell Vinson, scorede 18 på otte ud af ni skud og hentede 11 rebounds.

Rob Fields førte an med 19 point for fem amagerkanere, som scorede i dobbelte cifre. Han leverede også syv assists, men med fem turnovers ved siden. BK Amagers næste fem kampe, som strækker sig over årets to første måneder, vil være mod de andre Pro B hold, så skal holdet ud og hente flere sejre i år, er den i denne periode, det bør ske.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.