fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Kaninerne bringer sig foran efter overtidsdrama mod Næstved

Kaninerne bragte sig mandag aften foran i serien mod Næstved. Det skete efter en sand overtidsgyser, hvor man måtte ned til sidste sekund, før vinderen blev fundet.

Foto: Robert Piil

Den eneste af de fire kvartfinale-serier med to Pro A-hold involveret blev mandag aften tippet i gang. I Rise Sparekasse Arena tørnede Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved sammen i første kamp af serien, hvor der spilles bedst af fem. Kaninerne stod altså med hjemmebanefordelen grundet deres højere placering i det netop overståede grundspil. Kampen endte ud i et sandt overtidsdrama, hvor kaninerne endte med at trække det længste strå. De vandt kampen 80-79 og er nu foran 1-0 i kvartfinaleserien mod Næstved.

På forhånd var der lagt op til en voldsomt tæt duel mellem to højtprofilerede mandskaber. Svendborg har favoritværdigheden, men det ville ikke være en stor overraskelse, hvis Næstved skulle avancere fra serien. Dette skyldes, at holdene har spillet meget tætte opgør igennem sæsonen.

Fire gange har de to hold mødt hinanden i løbet af sæsonen, og Rabbits har vundet tre af dem. Men alle opgørene har været ned til de små marginaler, og kun 12 point skilte holdene over disse fire kampe, hvorfor det er to jævnbyrdige mandskaber, der spiller om en semifinaleplads.

En uskøn affære, endte i en sand gyser

Kampen startede meget nervøst ud, hvor holdene skulle se hinanden an. De første minutter foregik primært ude bag treeren for begge mandskaber, men det var uden den store succes. En række godt udnyttede fastbreaks satte dog gang i hjemmeholdet, som fik skabt et 10-4 run halvvejs inde i første periode. Næstved havde voldsomme problemer med at få gang i offensiven. De skød 5-17 fra gulvet, og dermed stod der 22-14 efter første periode,til et Svendborg-hold, som fandt succes i at tage den til kurven.

Anden periode fortsatte noget uskøn, hvor ingen af de ellers forholdsfrie afslutninger ville i for nogle af mandskaberne. Krydret med turnovers lignede det mest af alt en kamp, som skulle vindes på fight fremfor reelt smukt spil. Defensiven var egentlig solid for begge hold, men de kæmpede bravt for at finde rytmen i angrebet. Dette bar resultatet af anden periode da også præg af. Svendborg vandt perioden 15-13 og kunne dermed gå til pause med en føring på 37-27. Der var altså kun plads til forbedringer forud for anden halvleg.

Forbedringer kom der da også, for holdene havde pludselig fået indstillet sigtekornene. Særligt gæsterne fra Næstved kom ud helt forandret. De var pludselig rigtig fint skydende, hvilket kaninerne havde svært ved at reagere på. Særligt Philip Hertz lykkedes med et par treere, som var medvirkende til, at Næstved for alvor stadig var inde i kampen. Næstved vandt tredje periode 27-19, og dermed var kampen langt fra afgjort forud for fjerde og sidste periode. Resultatet var 56-54 til kaninerne.

Spænding til det sidste

Næstved fortsatte de fine takter og kunne via et flot skud fra distancen fra Alante Fenner bringe sig i front, for første gang siden det første minut af kampen. Herfra gik opgøret meget frem og tilbage, og der var lagt op til en intens og hæsblæsende afslutning, ganske som forventet.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Jahmal Jones med to vigtige tre’ere og en turnover fra Svendborg, gjorde at Næstved var oppe med tre, med blot 40 sekunder tilbage af kampen. En af Svendborg’s største profiler Brandon Tabb, ville det dog anderledes, da han sænkede en voldsomt contested and-one tre’er med 30 sekunder igen.

Nu var det pludselig hjemmeholdet, som var tilbage i front. Efterfølgende scorede Tabb to straffe, og Svendborg lignede nu holdet, der skulle vinde kamp et. Det ændrede Næstved-anføreren Philip Hertz på, da han med 0,3 sekunder tilbage, sendte kampen i overtid med en sindssyg trepointsscoring. Kampen var dermed ikke afgjort. 74-74 og vinderen skulle nu findes i overtiden.

I overtiden svingede det fortsat meget frem og tilbage. Som i starten af kampen, resulterede nervøsitet og spænding i, at scoringerne gik lidt i stå. Åris ramte mod slutningen kun det ene af mulige to straffe, og Næstved kunne selv afgøre kampen. Dette blev dog ikke en realitet, da Philip Hertz denne gang brændte trepointsskuddet. I stedet endte kaninerne som sejrsherre i en sand gyser, som endte 80-79.

De største profiler steppede op

For kaninerne var Brandon Tabb rigtig godt spillende. Han satte nogle vigtige skud, og endte med at stå noterede for 25 point og 11 rebounds. Den anden store udenlandske profil fra Rabbits Brandon Norfleet, spillede også en glimrende kamp med 20 point.

Fra gæsterne var Jahmal Jones en enormt vigtig spiller med sine 23 point. Den rutinerede anfører Philip Hertz, var også uundgåelig i opgøret, med hans iskolde tre’er i slutningen af fjerde periode, holdte han liv i håbet om en Næstved-sejr. Han endte med 20 point og 6 rebounds.

Næste gang de to hold mødes er på torsdag den 8. April i Arena Næstved, hvor man kun kan håbe på en lige så tæt og spændene kamp. Denne serie tyder ihvertfald på at blive ekstremt interessant, og det ligner det skal være små marginaler, der kommer til at afgøre hvilket hold, som avancerer til semifinalerne.

Annonce. Scroll for at læse videre.
Skrevet af

Mit navn er Mads, jeg er 21 år og kommer oprindeligt fra Svendborg. Min store basketpassion og basketviden kommer igennem mange års overværelse af kampe fra Basketligaen primært fokuseret på de vilde kaniner fra Sydfyn. Jeg har dog også en stor interesse i NBA og basketball generelt.

Annonce

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Team FOG Næstved hev fredag aften en sikker sejr med hjem fra København, da holdet mødte theView Copenhagen.

Basketligaen

Svendborg Rabbits virker ustoppelige i denne sæson, og det lykkedes ikke Randers Cimbria at stoppe kaninerne. Kampen mellem de to mandskaber endte med en...

Bakken Bears

Efter en 14 lang karriere som professionel basketspiller valgte Mikkel Plannthin i en alder af 32 år at indstille karrieren, forud for den netop...

Basketligaen

Svendborg Rabbits slog TheView Copenhagen med 74-97 og hentede dermed sæsonens trejde sejr. Nu har de seks point efter de tre første kampe.

Basketligaen

Alioune Tew skifter til Horsens IC. Det har klubben meldt ud på deres facebookside.

Bakken Bears

Bakken Bears tog lørdag eftermiddag sæsonens tredje sejr. På hjemmebane slog de forsvarende danske mestre BMS Herlev med 106-69.

Bakken Bears

Bakken Bears hentede deres tredje sejr i sæson, da de slog holdet, som også har hjemmebane i Vejlby Risskov hallen, Bears Academy, med 19...

Basketligaen

Fredag aften sejrede theView Copenhagen for første gang i sæsonen med cifrene 83-62. Imidlertid har BK Amager endnu til gode at smage sejren sødme.