Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Kamp til historiebøgerne: Klussmann brandvarm i kronjysk rekordkamp

Jonathan Klussmann tog teten, da Randers Cimbria lørdag eftermiddag slog flere klubrekorder og besejrede BK Amager med de vanvittige cifre 138-102.

Arkivfoto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Far mod søn. Tophold mod bundhold. Nye klubrekorder. Randers Cimbria mod BK Amager.

Lørdagens opgør i Arena Randers havde flere overskrifter.

20-årige Jonathan Klussmann leverede en stjernepræstation for Randers Cimbria, da han lørdag eftermiddag ledte sit hold til en sejr på 138-102 over BK Amager. Klussmann scorede hele 36 point i kampen mod sin barndomsklub, hvilket er hans nye career high i Basketligaen.

Den gamle var på 35 point og blev sat i sidste sæson mod Bakken Bears.

36 point er imidlertid ikke Jonathan Klussmanns career high i Randers-trøjen. Den 11. december sidste år satte Klussmann svimlende 50 point på tavlen i en pokalkamp – sjovt nok også mod BK Amager, så det lader til, at den unge dansker stortrives i kampe mod sin tidligere klub.

For Klussmann vil et opgør mod BK Amager sikkert altid være noget særligt qua hans historik i klubben, men i denne sæson må mødet mellem de to hold være ekstra specielt for Randers Cimbria-profilen.

Det skyldes, at manden med dirigentstokken og taktikbrættet i BK Amager-lejren er den danske landsholdsspillers far, Lars Klussmann, som i år er cheftræner for Amagerkanerne.

Derudover var der endnu en familiær forbindelse i kampen, idet Christian Bülow tørner ud for BK Amager, mens lillebror Morten Bülow i denne sæson spiller for Randers Cimbria. Christian Bülow kom dog aldrig i aktion i kampen.

Heftig angrebskamp

Lørdagens ene af fire kampe i Basketligaen var, som cifrene indikerer, en meget pointrig affære. Tilsammen fik de to hold scoret 240 point, hvilket ingenlunde er hverdagskost i Basketligaen.

Kampen blev spillet i et højt tempo fra det første minut. Kvaliteten i offensiven var af høj, høj kvalitet, men de, der elsker en intens og koncentreret defensiv indsats, måtte lede længe efter de defensive pragtpræstationer. Der var enkelte glimt af stærke defensive aktioner, men der er ingen tvivl om, at kampen blev overskygget af de to holds offensiv.

Find altid live basketball resultater her.

Efter første periode var Randers Cimbria foran med 42-32. Randers, med Klussmann i spidsen, fik nettet til at blafre, men Amager havde en lignende offensiv succes. Første periode var kampens mest pointrige periode.

I anden periode fortsatte pointregnen. Randers Cimbria trak yderligere fra og kunne derfor gå til pause i front med 78-58 – cifre, der ret beset kunne være en kamps slutcifre. Men lørdagens brag i Arena Randers havde fortsat 20 minutter tilbage i sig, hvilket fortæller meget om holdenes høje pointproduktion.

Jonathan Klussmann spillede en formidabel første halvleg og stod med 30 point i pausen.

Randers kørte sejren hjem

I anden halvleg fortsatte tendensen med de mange point. Tredje periode blev vundet af Randers Cimbria med 31-22. Derfor var kronjyderne foran med 109-80 inden fjerde periode, så kampen var så godt som afgjort.

Randers Cimbria cruisede til sejr i fjerde periode, der blev vundet med 29-22. Randers Cimbria vandt kampen med de overbevisende cifre 138-102.

Klussmann var ikke ligeså iøjenfaldende i anden halvleg, hvor det blev til seks point. Således sluttede han på 36 point, hvilket, som tidligere nævnt, er hans nye career high i den bedste danske række.

Den unge dansker skød 13 for 17 fra gulvet. Randers-stjernen krydrede præstationen med fem assists og tre rebounds.

Find altid live basketball resultater her. 

Det er kun Svendborg Rabbits´ Devin Whitfield og Team FOG Næstveds Mike McGuirl, der har lavet lignende præstationer i denne sæson. I det første indbyrdes møde mellem Rabbits og Næstved i denne sæson scorede Whitfield 36 point. I samme kamp scorede McGuirl 40 point.

Josh Fortune og Brandon Norfleet scorede hver især 19 point for Randers. Norfleet havde dertil 12 assists. Morten Bülow noterede sig for 18 point.

Topscorer for gæsterne fra Amager var Jordan Johnson med 19 point. Johnson sluttede med fem rebounds og fire assists.

Flere rekorder slået

Efter 40 minutters festfyrværkeri i Arena Randers kunne det kronjyske hjemmehold tilføje to point til kontoen.

Kampen vil blive husket længe for sine 240 point fordelt over de to hold, men for Randrusianernes vedkommende røg kampen direkte i historiebøgerne. De slog nemlig flere klubrekorder.

De 138 point, Randers scorede, er en ny Randers Cimbria-klubrekord.

Randers Cimbria diskede op med 41 assists i opgøret, hvilket ligeledes er ny klubrekord.

At score 138 point i en kamp på 40 minutter kræver en effektiv offensiv. I den forbindelse slog Randers sin rekord for den højeste field goal percentage i en kamp med 67%.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.