Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Jonathan Jeanne er tilbage hos Randers Cimbria: “Det er et stort scoop”

Jonathan Jeanne vender tilbage til Randers Cimbria, og klubben er meget tilfredse med at hente den tårnhøje franskmand tilbage.

Sidste sæsons Fullcourt MVP i Basketligaen tager endnu en sæson i den bedste danske række.

Søndag aften blev det offentliggjort, at Jonathan Jeanne vender tilbage til Randers Cimbria. Den kronjyske trup var ellers komplet, men i 11. time har man på overraskende vis formået at forstærke truppen med franske Jeanne, der imponerede stort i sidste sæson.

23-årige Jeanne var en af de spillere, der i sidste sæson gjorde sig særligt bemærket i Basketligaen. Han viste sig som vigtig brik for Cimbria-mandskabet, der gav de dominerende Bakken Bears kamp til stregen om førstepladsen i Basketligaen, og det var derfor forventet, at han ville søge nye udfordringer i en anden og større liga.

En sæson præget af en pandemi

Men grundet den verdensomspændende pandemi COVID-19 har det ikke været muligt for Jonathan Jeanne at få sin fremtid på plads i en klub, der havde hans interesse.

“Det var ikke en spiller, vi havde forventet at kunne hente tilbage. Havde det ikke været for Covid-19, var han formentlig endt med at spille i Israel eller Kina, men Israel er helt lukket ned, og Kina er ikke det mest attraktive sted at spille lige i øjeblikket,” siger Cimbrias sportsdirektør, Morten Hansen, til Randers Amtsavis.

Situationen verden over åbnede dermed døren for et comeback til Basketligaen for Jonathan Jeanne, og Randers Cimbria er godt tilfredse med tilføjelsen af Fullcourts MVP i sæson 2019/20.

“Det er et stort scoop, at det er lykkedes os at hente ham tilbage. Han er en af de bedste spillere i ligaen, så han bliver selvfølgelig utrolig vigtig for os ligesom i sidste sæson,” siger forretningsfører hos Randers Cimbria, Mike Nielsen, til Fullcourt.dk og fortsætter:

“Morten (Hansen, red.) og jeg har været i kontakt med JJ lige siden, at ligaen lukkede ned i sidste sæson, og vi har fulgt hans situation tæt. Han har haft rigtig mange tilbud fra klubber i Europa og Asien, men grundet Covid-19 faldt de sammen, og det var derfor muligt for os at hente ham tilbage ved hjælp fra bilforhandleren Pedersen & Nielsen samt et par andre virksomheder i sponsorkredsen, som har valgt at spytte ekstra i kassen, så det kunne lade sig gøre. Det er vi naturligvis rigtig glade for,” siger han videre.

Det kronjyske mandskab tæller nu syv udlandske spillere, og det er en spændende trup, der for første gang i den nye sæson indtager halvgulvet tirsdag aften på hjemmebane mod Bears Academy.

“Vi har selvfølgelig haft stort fokus på at finde de rigtige spillere til vores spillestil, og det synes vi er lykkedes, så vi er meget tilfredse, og tilføjelsen af JJ (Jonathan Jeanne, red.) er også et bevis på, at vi er på vej frem. Når en spiller som JJ vender tilbage, er det et klart tegn på, at klubben er i den rigtige retning,” afslutter Mike Nielsen med at fortælle til Fullcourt.dk.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.