fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Ivo Höger tilbage til dansk basket og Svendborg Rabbits

Rygterne om Ivo Högers tilbagevenden til dansk basket har de seneste mange år gentaget sig, men nu er den god nok. Den store tjekke vender tilbage til Svendborg Rabbits.

Svendborg Rabbits - Pokalmestre 2 - Pokal - Linda Hegelund Sørensen

Pressemeddelelse: Det er med stor glæde, at Svendborg Rabbits kan præsentere at Ivo (Ivan) Höger efter 5 år vender hjem til Svendborg Rabbits på en etårig kontrakt.

Vi er meget glade og stolte over at kunne tilføje den 225 centimeter og 135 kg tunge tjekke til holdkortet.

Ivo har tidligere spillet 3 1/2 sæsoner for Rabbits fra 2007 – 2010. Her var hans gennemsnit på 15,4 point og 8,6 rebound pr. kamp. Den nu 31 årige Ivo, har de seneste 4 år været forbi Cypern, Japan, Georgien, Rumænien og Malta.

Vi er overbeviste om at Ivo er den rigtige spiller til center-position på Rabbits mandskabet, hvor hans størrelse giver nogle naturlige fordele under kurven.

Samtidigt med Ivo’s tiltrædelse i truppen gør dette også at Will Paul vil kunne komme ud og spille hans naturlige 4 position, hvorfor vi tror Will kan løfte sit spil endnu mere i den kommende sæson.

Udover at Ivo er super god spiller, er vi også sikker på at han, qua sin størrelse, vil være en fantastisk reklamesøjle og promovere Svendborg Rabbits, ikke kun på Sydfyn, men i hele landet.

Ivo ser meget frem til at komme tilbage til Svendborg og Rabbits. Ud over at spille for et af de bedste hold i Danmark, glæder han sig til at kunne tilbringe mere tid sammen med hans søn, som stadig bor i byen og er aktiv i Svendborg Basketball Club.

(Foto: Linda Hegelund Sørensen)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne