Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Ingen slinger i valsen for stærke Randers Cimbria

Randers Cimbria fortsatte de imponerende takter, da det lørdag eftermiddag blev til en overbevisende hjemmebanesejr mod Holbæk-Stenhus på 96-63.

Foto: Thorfoto - Mads Thor Knudsen

Der var ingen slinger i valsen, da Randers Cimbria lørdag eftermiddag fik besøg af et sejrshungrende Holbæk-Stenhus-mandskab.

Efter de første ti spillerunder i Basketligaen har Holbæk-Stenhus endnu til gode at smage sejrens sødme. Holbæk-Stenhus tog derfor til Østjylland og Arena Randers i jagten på sæsonens første sejr.

Desværre for Holbæk-Stenhus blev det heller ikke til sejr denne gang. I stedet blev det til en sikker sejr til Randers Cimbria på 96-63.

Kronjyderne kom veloplagte ud til opgøret, som de lynhurtigt fik kontrol over. Anført af stortalentet og sidste sæsons Young Player of the Year, Jonathan Klussmann, udspillede Randers Cimbria sin modstander og var i front fra start til slut.

Efter en overlegen første halvleg var Randers Cimbria foran med 50-32. Randers var komfortabelt i front og havde et stærkt udgangspunkt inden anden halvleg.

Det udgangspunkt blev meget stærkere i tredje periode, som Randrusianerne vandt med 23-7. Inden fjerde periode var stillingen 73-39, og da var kampen afgjort.

Holbæk endte med at vinde fjerde periode med 23-24, hvorfor Randers Cimbria endte med at sejre med cifrene 96-63.

Kampens topscorer var Jonathan Klussmann med 25 point. Klussmann sluttede dertil med seks rebounds og seks assists.

Topscorer for Holbæk blev Gustav Winther med 20 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.