Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Ingen overraskelse i Aarhus: Bakken Bears viste ingen nåde mod Holbæk-Stenhus

Holbæk-Stenhus fik ørene i maskinen, da de søndag blev slået af Bakken Bears med 101-67.

Foto: fiba.basketball

Det gik som forventet.

Det er den korte beskrivelse af søndagens kamp i Aarhus mellem Bakken Bears og Holbæk-Stenhus.

Klasseforskellen var ikke overraskende for stor, og dermed kunne storfavoritterne fra Bakken fortsætte den ubesejrede stime i Basketligaen med en sejr på 101-67.

Gæsterne fra Holbæk kom ud til kampen med et flot udtryk og fulgtes ad med Bjørnene i løbet af den første halvdel af første periode, men der gik ikke længe, før Bakken Bears satte speederen i bund.

Halvvejs inde i perioden var Bakken foran med 14-13, hvilket udeholdet kunne være tilfredse med, men fem minutter senere var føringen allerede op på 31-17, og derfra så Bakken-mandskabet sig ikke tilbage.

I pausen var føringen udbygget til 62-30, og så var kampen stort set afgjort.

Flere profiler såsom Darko Jukic, Michel Diouf og Ryan Evans blev sparet hos de danske mestre, og det gav cheftræner Anders Sommer mulighed for at give godt med minutter til de unge talenter Magnus Høj, der var med i startfemmeren, Marcus Vinther, Malthe Bjerregaard og Andreas Holst.

Mest iøjenfaldende var den tidligere Barcelona-spiller Andreas Holst, der leverede 12 point og to blocks.

Mest scorende i opgøret var Bakkens Deandre Pinckney og Holbæks Zidane Moore med 22 point. Gustav Winther spillede en flot kamp for Holbæk og endte med 20 point og syv rebounds. Winther smed dog bolden væk seks gange.

Både Gustav Knudsen og Noah Churchill scorede 17 point for Bakken, der mangler at spille en enkelt kamp, inden de kan gå på en kort juleferie. Tirsdag skal de nemlig i aktion igen, når de møder ´lillebror´, Bears Academy.

Næste kamp for Holbæk er den 30. december på udebane mod Svendborg Rabbits.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...