Hvis ikke du har fået læst del 1, så klik her.
Donald Rutherford spiller et meget blandet antal minutter de første måneder i SISU. Han har svært ved konkurrere med Thomas Soltau, der er en af klubbens helt store profiler. Held i uheld for Donald Rutherford sidder Thomas Soltau ude i en længere periode, og man har ofte kun 7-8 spillere til rådighed. Derfor får den amerikanske forward pludselig næsten fuld spilletid hver gang. Donald Rutherford så dog absolut ikke konkurrencen med Thomas Soltau som en ulempe.
“At have rutinerede spillere som Mickey Dennis og Thomas Soltau omkring sig var godt. De var begge gode holdkammerater, og jeg lærte en hel del fra begge to. Mickey er bare et af de bedste mennesker, der findes. Thomas lærte jeg meget af at træne mod. Han udfordrede mig til træning, og det var med til at udvikle mig. Der sad et godt hoved på ham. Han lærte mig at tænke fremsigtet, og han gav mig en del råd med på vejen. Han var en god skytte med begge hænder, og også her kunne han give mig nogle gode fif.”
“Jeg var oplært til at være en leder på banen, men jeg lærte, at det var vigtigt at kunne lytte til andre, og med de to som ledere var det en nem overgang, hvilket sidenhen gjorde mig til en langt bedre leder. Jeg havde generelt set brug for at udvikle min mentalitet, og her kunne coach Almir hjælpe mig.”
I Donald Rutherfords første sæson endte SISU som nr. 6 i grundspillet, mens man i anden sæson endte som nr. 5. Efterfølgende skulle der spilles kvartfinaler, men begge år røg holdet ud til henholdsvis Team FOG Næstved og Horsens IC. Der var ikke mange forventninger til holdet, men alligevel kan Donald Rutherford ikke lade være med at ærgre sig.
“Jeg synes, vi gjorde alt, hvad vi kunne. Vi løb en masse og kæmpede hårdt, men i sidste ende vandt de bedre hold, da de havde lidt mere at give af. Især det andet år var hårdt at ryge ud, da jeg egentlig følte, vi havde en del fra første sæson at bygge videre på.”
Gentofte blev udskiftet med Sydfyn
To sæsoner i SISU blev det til for Donald Rutherford. Hen over sommeren, op til sæsonen 12/13, kommer en skillevej mellem de to parter. Det har været to gode år for ham i Danmark, og han er heller ikke helt færdig med dansk basket. Svendborg Rabbits præsenterer en dag den skudstærke forward, men hovedpersonen selv kunne sagtens være blevet i Gentofte.
“Egentlig var det meningen, at jeg skulle spille for et tysk hold i Pro-B (den næstbedste, tyske række, red.), så jeg ville ikke holde SISU unødvendigt hen. De skulle have chancen for at kunne hente en anden spiller som erstatning. Tilbuddet i Tyskland blev ikke til noget, og da Craig Pedersen kom på banen og tilbød mig at spille i Svendborg, så slog jeg til.”
Donald Rutherford kom til et Svendborg-hold, der i de forgangne sæsoner havde vundet et mesterskab i 09/10-sæsonen, mens man var blevet nummer to i de efterfølgende to sæsoner. Han kunne derfor tillade sig at drømme om mesterskaber i en klub, hvor Craig Pedersen havde bygget noget stort op.
På holdet var Adama Darboe en af holdets profiler, Greg Washington var hentet ind som holdets anden amerikaner, mens skarpskytterne Niels Degn Andersen, Martin Mariegaard og Claus Magaard kunne skyde enhver modstander i sænk. Samtidig var en ung Mikkel Plannthin ved at spille sig ind som en af holdets profiler.
Svendborg endte med at vinde grundspillet nøjagtig som i sæsonen 10/11, hvor man blev mester, men i en finaleserie, der gik helt ud i 7 kampe, endte man med at smide mesterskabet væk hjemme i Kaninhulen.
“Med tilføjelsen af Greg Washington og mig selv til det eksisterende hold, var jeg helt overbevist om, at vi havde et hold, der var stærkt nok til at kæmpe med om mesterskabet. Der var så mange ting, der gjorde os succesfulde. Vi havde en god bredde, vi havde talent og erfaring, men helt ærligt, så var det Craig (Pedersen, red.), der gjorde os gode.”
“Craig Pedersen er en af de bedste trænere, jeg har haft i min tid som professionel, og Almiz Zeco er også med i toppen. Han var et geni, når det gjaldt om at placere folk de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Hans gameplan og forberedelse var helt i top, og hans evne til at justere i kampene efter modstanderne var fremragende.”
“Han vidste, hvordan han skulle få det bedste ud af os, også selvom det kun var småting, der skulle rettes til. Egoer eksisterede ikke. Vi stolede på hinanden, og den dag i dag får jeg stadig mareridt om kamp 7 i finalen mod Bakken Bears, hvor jeg føler, det var os selv, der smed sejren væk.”
Oplevelsen i Danmark er ikke glemt
Selvom Donald Rutherford hverken nåede at vinde mesterskabet eller pokalen, så husker han alligevel tilbage på tre fantastiske år i Danmark, hvor en masse mennesker, har haft stor betydning for ham.
“Jeg vil gerne takke en masse mennesker efter min tid i Danmark. June Persson aka mor June tog sig af os alle i SISU-tiden, og det jeg takker jeg hende for. Derudover stort cadeau til John Nielsen, min danske familie Rob og Chanell Fields samt Charlotte og Tony Green.”
“Når det kommer til Svendborg, så ved jeg slet ikke, hvor jeg skal starte. Der mødte jeg så mange fantastiske mennesker. Der var dog en gruppe, der betyder noget særligt for mig: Niels Christiansen, Jesper Jørgensen, Nina Olsen og hendes familie, Jokab Horstmann, Troels Mortensen og Henrik Larsen.”
“I tilfælde af at jeg skulle have glemt nogen, så vil jeg bare sige tak til alle Rabbits-fans for at være dem, de er. I var altid loyale, støttende, hensynstagende og højlydte! Jeg elskede at spille i Kaninhulen. Der var en vild atmosfære, der gjorde, at man altid gav lidt mere i kampene.”
Donald Rutherford er tilbage i USA, men er bestemt ikke afvisende omkring tanken om at vende tilbage til Danmark en dag.
“Jeg har overvejet at komme tilbage til Danmark, hvis det rette tilbud kom på banen. Jeg har altid set det som mit andet hjem. Jeg har været i kontakt med flere danske klubber om et muligt retur, men der har endnu ikke været noget konkret på bordet.”
Næste spiller i serien “Husker du” er den tidligere Aalborg Vikings profil Joe Burton, der var i Aalborg en enkelt sæson, men som gjorde et stort indtryk på Basketligaen.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.



































































