Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens smadrede hårdtkæmpende SuperMen

Der var ingen tvivl om resultatet, da Horsens IC fredag aften gæstede Nørrebro Hallen. De østjyske gæster spillede sig efter en sejr på 73-102 dermed foran 2-0 i serien.

Stevnsgade SuperMen tog fredag aften imod grundspillets vindere fra Horsens IC i Nørrebrohallen, som kunne danne ramme for sæsonens sidste kamp i Basketligaen på Nørrebro, hvis gæsterne vandt dagens kamp samt mandagens opgør i Forum Horsens.

Hjemmeholdet startede kampen med Boris Vukicevic, Filip Rajovic, Mike Flowers, Stefan Jevric og Mathias Seilund, mens De Gules startopstilling bestod af Derrick Wilson, Lawrence Alexander, Frederik Rungby, Shannon Hale og Kevin Larsen.

Rajovic åbnede kampen med et and-one-play, men gæsternes Lawrence Alexander svarede straks igen. Hjemmeholdet fik generelt en god start på kampen, men halvvejs inde i periode udlignede Kevin Larsen efter et powerfuldt dunk til 10-10.

Gæsterne sluttede perioden bedst, hvor særligt Derrick Wilson var godt spillende. Han sluttede perioden med hans tredje trepointsscoring i første periode til stillingen 20-26.

Horsens IC kom blæsende ud til anden periode, hvor de efter små fem minutter havde udbygget føringen til 25-45. De sidste to point kom i et fastbreak efter en smuk aflevering bag om ryggen fra Oscar Jørgensen til Vedran Borovcanin.

Kort inden fik Stevnsgade-stjernen Filip Rajovic sin tredje fejl, hvilket betød han måtte en tur på bænken og få et hvil. Stevnsgade fik reduceret en smule inden pausen, men gæsterne kunne dog gå til pause med en føring på 35-52.

Horsens fortsætte med at styre kampens tempo i anden halvleg, hvorfor føringen aldrig kom i fare. Anden halvleg bød på flere highlights, hvor særligt Shannon Hale viste atletiske evner med dunks i tredje sals højde.

Kampen sluttede med en overbevisende sejr på 73-102 til Horsens IC, der i dagens kamp fik hele bænken i aktion. Kampens topscorer blev Stevnsgades Stefan Jevric, der sluttede med 19 point.

Tredje kamp spilles på mandag i Forum Horsens, hvor Horsens IC har muligheden for at lukke serien med en sejr.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.