Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens IC vandt topbrag

Horsens IC fik en vigtigt sejr, da de torsdag var på besøg i Randers. Horsens vandt med 91-101.

Foto: MJ

Der var lagt op til et brag af en kamp, da Horsens IC torsdag aften gæstede Arena Randers. Vigtige point var på spil, og begge mandskaber var tændte.

En stærk holdindsats resulterede i, at Horsens IC kunne tage turen hjem med en 91-101-sejr i bagagen. HIC er nu sikre på at slutte grundspillet på minimum fjerdepladsen, mens en tredjeplads fortsat er inden for rækkevidde.

´De Gule´ viste lovende takter forud for slutspillet, der venter lige rundt om hjørnet, og Lukas Varga, cheftræner for HIC, må håbe at holdet ender med at peake på det rigtige tidspunkt.

Torsdagens opgør i Basketligaen var en tæt affære. Efter 20 minutter var stillingen 54-54, hvilket må siges at være meget sigende for første halvleg. Både Randers og Horsens viste tænder, og på vej ind til anden halvleg stod det klart, at det vindende hold skulle levere en anden halvleg af høj kvalitet for at få de to point til pointregnskabet.

Og dette formåede gæsterne, der fandt et ekstra gear i anden halvleg. For første gang i kampen fik Horsens for alvor lavet et hul til det kronjyske hjemmehold. Randers kæmpede for at holde i, men udeholdet trak en flot og stærk sejr i land. Horsens IC besejrede Randers Cimbria med 91-101.

Kampens mest scorende spiller var Randers Cimbria-stjerneskuddet Jonathan Klussmann med 20 point.

Topscorer for udeholdet var Khalil Ahmad med 19 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.