Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens IC vandt på buzzerbeater

Horsens IC hentede søndag en sejr på en utrolig scoring af amerikanske Andy Cleaves. HIC vandt mod Værløse Blue Hawks med 95-92.

Foto: MJ

Andy Cleaves var redningsmanden for Horsens IC, da de søndag eftermiddag fik besøg af Værløse Blue Hawks i Forum Horsens.

´De Gule´ fra Horsens fik sejren på 95-92 og de to point til ligaregnskabet, men cheftræner Lukas Varga er nok ikke tilfreds med, hvordan sejren kom i hus.

HIC vandt opgøret på en helt igennem vanvittig buzzer-beater af Andy Cleaves, og fansene, der gudskelov er tilbage i hallerne, gik amok. Angrebet, der førte til scoringen, forløb ellers ikke helt efter planen, men til Horsens ICs held gik det alligevel.

Cleaves sendte bolden afsted et godt stykke bag treeren, og bolden fløj afsted, mens buzzeren lød. Skuddet fik nettet til at blafre, og amerikaneren blev fluks omfavnet af sine holdkammerater.

Efter første halvleg lå det ellers ikke umiddelbart i kortene, at HIC skulle løbe med sejren. Hjemmeholdet lod Værløse sætte hele 55 point på tavlen i løbet af kampens første 20 minutter og var bagud med 55-47 i pausen.

Det så imidlertid bedre ud i anden halvleg, men der er plads til forbedringer for Horsens IC, hvis de for alvor vil stemple ind i topkampen i Basketligaen, der lige nu er præget af Bakken Bears og Svendborg Rabbits. På anden side skal der lyde ros til Blue Hawks, der gjorde det svært for sidste sæsons ene finalist i Basketligaen.

Horsens IC vandt opgøret med 95-92.

Kampens topscorer var mirakelmageren Andy Cleaves med 31 point. Topscorer for gæsterne var Asbjørn Nerlov med 24 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

Sæsonen er startet flyvende for Willas Møller, der kamp efter kamp viser sig flot frem, men for sin klub, Værløse, ser det en smule...

Basketligaen

BK Vejen kom tilbage på sejrskurs, da de sænkede Værløse Blue Hawks efter en hæsblæsende affære i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.