fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Horsens IC tager flot sejr over Randers Cimbria

Horsens IC vandt 101-91 over Randers Cimbria, der er randrusianernes første nederlag i sæsonen.

FOTO: MJ

Horsens IC tog torsdag aften en 101-91-sejr over Randers Cimbria i første hjemmebanekamp i sæsonen for horsensianerne. Sejren blev grundlagt i anden periode, hvor HIC mod flot holdbasket udspillede sin modstander og vandt perioden med hele 34-16.

Sejren kommer på et tiltrængt tidspunkt for Horsens IC, da man i de to forrige kampe havde tabt til henholdsvis Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits. Nederlaget var derimod Randers’ første i denne sæson, og dermed kan randrusianerne ikke længere kalde sig for ubesejret.

Inden kampen sagde Horsens IC farvel til deres nu tidligere spiller Aladdin Barakeh, der grundet en skade måtte indstille karrieren over sommeren.

Afgørende anden periode

Første periode var en tæt affære, hvor begge hold fik vist sig godt frem. Gæsterne fra Randers kom bedst fra start, da de lykkedes med at vinde mange rebounds, hvilket var medvirkende i, at Randers skaffede en 11-2 føring efter få minutters spil.

Dette lod ikke til at ryste hjemmeholdet, der med et minut igen kom foran med 20-18. De gule tabte dog perioden knebent med 25-24.

Hvor første periode havde været en lige forestilling, fik vi et helt andet kampbillede i anden periode. Her kom Horsens IC ud som lyn og torden og lagde et hårdt pres på Randers Cimbria, som udeholdet aldrig fik svaret tilbage på.

Horsens spillede flot holdbasket, og viste hvilke evner holdet besidder, da man vandt perioden med hele 34-16. Derfor kunne HIC gå til pause med en føring på 58-41.

Noget kan tyde på, at Randers Cimbria havde fået sig noget af en opsang i halvlegen, for Randers kom meget bedre ud til anden halvleg.

Randers største problem var dog, at det var et Horsens-mandskab, der troppede op med samme gejst og tænding i anden halvleg, som i første halvleg. Selvom randrusianerne vandt perioden med 23-21, var udeholdet bagud med 15 point ved indgangen til sidste periode, som de ikke lykkedes med at hente.

Hvis Randers for alvor havde håbet på at komme tilbage i kampen, så blev den drøm slukket godt og grundigt midtvejs i fjerde periode af et velspillende Horsens-mandskab, hvor særligt Gage Davis, Vedran Borovcanin og Deng Geu strålede.

Fordelte pointene ligeligt

En af grundene til, at Horsens vandt aftenens opgør, var, at pointene kom fra flere leder og kanter. Således står fire HIC-spillere noteret for mindst 16 point i kampen.

Gage Davis var højstscorende med 24 point, Deng Geu lavede 19 point, hjemmebanedebutanten David Efianayi står noteret for 18 point og veteranen Vedran Borovcanin producerede 16 point.

Hos Randers lavede Tyre Gathright og Brantley Bynum begge 24 point. Det var dog holdkammeraten Reginald Kissoonlal, der var holdets bedste spiller i kampen. Han lavede 22 point, 10 rebounds og 5 blocks i løbet af kampen.

Næste opgave for Horsens IC bliver ude mod Bears Academy d. 14. november. Randers Cimbria møder samme dag Copenhagen Basketball på hjemmebanen i Arena Randers.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det var et brag af en kamp, der blev spillet i Svendborg mandag aften. Det blev gæsterne fra Næstved, der løb med sejren. Kampen...

Basketligaen

Geof Kotila, der har været en af de mest betydningsfulde personer i dansk basketball er gået bort.

Basketligaen

Randers Cimbria Getafe vandt mandag aften med 89-99 ude mod Horsens IC og viste stor styrke inden årets pokalfinale, der finder sted i weekenden.

Bakken Bears

Bakken Bears vandt stort over BMS Herlev, som de besejrede for anden gang i denne sæson. Denne gang vandt de med hele 34 point,...

Basketligaen

BK Amager sejrede for anden gang i slutspillet, da de sikrede sig en sejr efter 40 tætte minutter mod Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

BC Copenhagen fortsatte den glimerende form og slog Bears Academy stort

Basketligaen

Der var masser af drama, da Randers Cimbria torsdag sejrede mod Svendborg Rabbits. Kaninerne havde muligheden for at stjæle sejren til sidst, men til...

Basketligaen

Onsdag aften tog Bears Academy imod Holbæk-Stenhus i Vejlby-Risskov Hallen, og forud for opgøret havde hverken af holdene været godt kørende. Academy havde tabt...